En ikke særlig vild and
Det Kongelige Teater 22. februar – 8. maj
En enkelt spot oplyser scenen. I lyset står en gammel mand og knuger en slidt bog ind til brystet mens han kigger op mod himlen. Der høres et højt skud og en enkelt hvid fjer daler langsomt ned fra loftet. Enkelt og poetisk. ”Idiot!” råber manden – så er scenen sat!
Sådan begynder Thomas Bendixens iscenesættelse af Henriks Ibsens drama ”Vildanden”. Dramaet handler om to familier som gemmer på flere hemmeligheder end sandheder – det er en forestilling om idealer, retfærdighed og familiekriser. Hvor galt det egentlig står til med de to familier, finder man ud, da grosser-sønnen Gregers Werle beslutter sig for at rive op i gamle sår for at afdække sandheden, for på en eller anden måde at genoprette en renlighed og en retfærdighed. Desværre ender det hele i tragedie.
”Vildanden” er et eksempel på et af Ibsens mere dybdepsykologiske og symbolske dramaer. Det er velskrevet og skide spændende – en rigtig page turner. Der bliver ved med at dukke nye hemmeligheder frem, og det er svært at sige hvem som handler rigtigt og forkert. Alle har deres motiver og gode grunde til at handle som de gør og alligevel ender jagten på idealer og sandhed i en stor tragedie– og det er rigtig interessant og spændende! Desværre er spædingen næsten taget ud af forestillingen
Der er masser af godt håndværk og talent
Selvom forestilling er dybt tragisk, føler man ikke med nogen af karakterne. Selvom forestillingen på mange måder sætter spørgsmål tegn ved ” jagten på sandheden” er det aldrig et emne forestillingen rigtig kommer til bunds i. Teksten bliver trods beskæringer bearbejdet 1:1, og det er ikke særligt tydeligt hvad iscenesættelsen vil fortælle os. Det gør at ”Vildanden” forekommer en smule flad og ikke særlig vild.
Scenografien og kostumerne fungerer på mange måder godt, selvom man havde kunnet ønske sig at de ville udvikle sig i takt med dramaets udvikling. Forestillingen er yderst velspillet, men virker til tider fladt. Der er ikke meget gods i karakterne selvom de gemmer på mange hemmeligheder, på nær den Gamle Ekdal spillet af Joen Bille som er underfundig skør og interessant. Neel Rønholt skal også fremhæves for sin rolle som barnet ”Hedvig” som hun spiller med en overbevisende barnagtig uskyldig og nysgerrighed. Der er masser af godt håndværk og talent, men man kunne dog have ønsket sig at arbejdet med karaktererne og deres motiver kom mere til syne i iscenesættelsen.
Tag hjem og læs masser af Ibsen, og se forestillingen som en dejlig smagsprøve
Når det er sagt så er Ibsens drama ”Vildanden” bare et super godt og spændende drama –og forestillingen giver én mod på Ibsen. Kulturshot får simpelthen lyst til at løbe direkte hjem og bladre alle hans dramaer igennem. For Ibsens dramaer er velskrevne, velordnede, intelligente, samfundskritiske, psykologiske og symbolladte. Der er altid masser på spil i Ibsens dramaer, især i ”Vildanden”, men det mærker man desværre ikke i denne iscenesættelse. Kulturshot kunne have ønsket at der var blevet taget flere chancer i iscenesættelsen og fortolkningen af dramaet.
Tag hjem og læs masser af Ibsen, og se forestillingen som en dejlig smagsprøve.
Læs mere om forestillingen på Det Kongelige Teaters hjemmeside
FOTO: Per Morten Abrahamsen
Anmeldt af: Ida Fredericia
