En rejse- og smerteskildring, der, trods et stærkt udgangspunkt, halter i sidste ende
Teatret Svalegangen Aarhus, Holland House, 20. november – 7. december
I går aftes, en iskold novemberaften, trodsede jeg kulden og besøgte Teatret Svalegangen, der havde besøg af”Holland House” og deres forestilling “Udsøgt smerte”, som er baseret på den franske multikunstner Sohpie Calles Douleur exquise. Med et godt glas rødvin i hånden satte jeg mig til rette blandt publikum og iagttog scenen: To storskærme med ordene ”FØR SMERTEN” og en mængde kufferter på rad og række. Pludselig slukkes lyset, alt bliver mørkt – og da lyset atter tændes på scenen, møder publikum Sophie Calle i Ellen Hillingsøs skikkelse.
“Udsøgt smerte” er opdelt i to dele: FØR SMERTEN og EFTER SMERTEN. I forestillingens første del følger vi Sophie, der skal på en rejse til Japan. Hun skal forlade sin elskede kæreste i de tre måneder rejsen varer, og indleder derfor det, som hun kalder en ”92 dages nedtælling”. Efter disse 92 dage skal hun atter genforenes med sin elskede i New Delhi. FØR SMERTEN består af Sophies rejseoplevelser, skildret i breve til hendes elskede derhjemme. Hun beretter om de ting, der sker på hendes vej samt om de mennesker hun møder, heriblandt to kvinder i toget, en russisk mand, en journalist fra Paris, en clairvoyant og en spændende kunstner. Disse møder og oplevelser fortælles til publikum af Sophie, mens skuespillerne Steen Stig Lommer og Solbjørg Højfeldt portætterer de mange forskellige mennesker, som hun møder. Den sidste del af FØR SMERTEN er en nedtælling til, hvad Sophie tror er et møde med sin elskede; men som i virkeligheden bliver et brud på deres forhold. Hendes elskede har mødt en anden.
Historierne kommer aldrig rigtigt ind under huden på mig,
på trods af at skuespillerne faktisk gør det rigtig godt
EFTER SMERTEN handler om det, Sophie kalder for en ”lidelseshistorie”. Hun beslutter sig for, at bede de mennesker hun møder, om at fortælle deres egne smerteberetninger, og bearbejder samtidigt sin egen historie ved igen og igen at fortælle den til publikum. ”For syv dage siden blev jeg forladt af den mand, jeg elsker”, ”For 50 dage siden blev jeg forladt af den mand, jeg elsker”, ”For 77 dage siden blev jeg forladt af den mand, jeg elsker”. Sophies egen smerteberetning afløses gang på gang af enten en kvinde eller en mand, der fortæller deres smertelige oplevelser om alt fra en brors selvmord, en kærestes død, en kæreste, der fandt en anden, en bedstefars død til en fyring og snyderi i et Ludo-spil. Sophies egen beretning om bruddet med sin elskede går fra en detaljerig beskrivelse til vrede til ligegyldighed og tomhed. Da hun når de 98 dage, stopper hun op og indser, at målet er nået. Nok er nok.
“Udsøgt smerte” er ledsaget af en lang række lyd- og lyseffekter, som i FØR SMERTEN understøtter fortællingen på bedste vis og giver et helt nyt twist til en ellers klassisk teaterforestilling. Scenens eneste rekvisitter er de mange kufferter og de billeder, som projektoreren skyder op på de to storskærme, der kan skubbes rundt efter behov. FØR SMERTEN har en god dynamik og de mange rejseskildringer er fine og humoristiske. De tre skuespillere gør det rigtig godt, og især karaktereren Sophie skildres på bedste vis af Ellen Hillingsø. Desværre fortsætter EFTER SMERTEN ikke i samme sikre stil. De forskellige smerteberetninger og Sophies konstante gentagen af sin egen lidelseshistorie bliver hurtigt for langtrukkent og kedeligt. De lyd- og lyseffekter, der fungerede så glimrende i første del, håner på en vis måde de smertelige historier i anden del, så det hele fremstår overfladisk og ligegyldigt.
Historierne kommer aldrig rigtigt ind under huden på mig, på trods af at skuespillerne faktisk gør det rigtig godt. Det bliver bare ikke overraskende eller rørende nok, og Sophies gentagende beretning om bruddet bliver til sidst en smule irriterende. EFTER SMERTEN mangler desværre noget dybde, saft og kraft, som trækker forestillingen ned, hvilket er virkelig ærgerligt, når FØR SMERTEN lagde så glimrende ud. Kulturshot giver tre kanyler til Udsøgt smerte.
Du kan læse mere om forestillingen på Teatret Svalegangens hjemmeside og læse mere om kompagniet Holland House her.
FOTO: Thomas Petri
Anmeldelt af Louise Højmark
