Usædvanlig underholdende ungdomsforestilling
Alias Teaterproduktion, gæstespil på Teater Grob, 17, – 27. november
Her kommer en anmeldelse af et teaterstykke, med en målgruppe der hedder 13+. Det skal med det samme siges at jeg har et temmelig anstrengt forhold pædagogiske forestillinger med voksne mennesker, der klæder sig ud som teenagere og mimer deres tale, kropssprog og opførsel. Når man tilføjer en bunke akavede skoleklasser på sæderne omkring mig, var det med et forbeholdent drag om munden jeg gik ind i salen. Her blev mine bange anelser imødekommet af 3 voksne mennesker, iført en slags ”ungt” tøj, der stod på scenen og ventede på alle var klar.
Men på trods af en forestilling med et temmelig pædagogisk islæt blev mine fordomme blev gjort til skamme.
Jacob, Martin og Lotte mødes i deres barndomshule, og selvom det kun er Martin, der er religiøs (til at starte med) så hilser både Lotte og Jacob rituelt hulen hver gang de træder ind: ”hellige, hemmelige, hule – Forever!”
Skuespillerne Jacob Teglgaard, Carl Martin Norén og Lotte Bergstrøm lægger navn og personlig erfaring til de tre hovedpersoner, og selvom de er voksne, der spiller 13-14 årige gør de det både kærligt, humoristisk og troværdigt. – dét er i sig selv en bedrift.
På trods af at forestillingen kun varer en time lykkes det at gøre de tre karakterer både irriterende, sympatiske og øretæveindbydende som kun børn i de tidlige teenageår kan være det. Dertil fungerer scenografien fantastisk godt, og der bliver leget med lydsiden på scenen under hele stykket.
Rummet og karaktererne kunne sagtens have underholdt mig i en time, men den historie bliver desværre afbrudt af en mere pædagogisk, belærende del.
Af og til træder skuespillerne nemlig ud af deres roller for at for at recitere hhv. Bibelen, Toraen og Koranen. Det er da påfaldende så ens de lyder, men derudover har sammenhængen mellem dem ikke noget med resten af historien at gøre.
Dette tema bliver dog understreget allerede inden forestillingen starter, da der i cafeen på Teater Grob står en model af kunstneren Jens Galschiøts skulptur ”Fundamentalism”. En 190cm høj kolos med 6 skærme, der viser citater fra Bibelen, Koranen og Toraen. Skulpturen skal understrege lighederne mellem de tre religioner. Hvor reelt dette budskab end er i andre sammenhænge, virker det her lidt unødvendigt og påklistret.
Historien om Jacob, Martin og Lotte handler om at tro, ikke at tro, hvorfor man tror og hvad, der kan få én til at finde troen eller at miste den. Men kun troen på den protestantiske Gud. Der er ingen af de tre hovedpersoner, der så meget som flirter med tanken om at konvertere til islam eller jødedom. Derfor rammer dette fokus ved siden af, og gør helhedsindtrykket lidt blandet.
Alt i alt var jeg virkelig positivt overrasket over “Traditionen Tro”. Foredragspauserne med recitation af alle biblerne, dominerede ikke min overordnede oplevelse. En kærlig forestilling til et ungt og ældre publikum, hvor man ikke følte sig talt ned til. De voksne teenagere hiver uden besvær 4 kanyler hjem.
Du kan læse mere om forestillingen på Alias Teaterproduktions hjemmeside eller på grob.dk.
