Nøddebo Præstegård

4 kanyler1

En ”renoveret” præstegård, fik julestemningen til at sitre overalt

Folketeateret, 20. november – 23. december

Vejen går til Nøddebo, ned til Pastor Blicher – synger de 3 glade studenter, da de endelig beslutter at droppe læsningen og nyde julen i Nøddebo. Det er vel nok den kendteste strofe fra den danske vaudeville komedie, som er den mest spillede teaterforestilling i Danmark nogensinde. Med mere end 2000 opførsler siden premieren, på netop Folketeateret i 1888. Jeg har efterhånden set stykket opført 15-16 gange på forskellige teatre Danmark over, og denne gang var ”Vejen til Nøddebo sogn” flottere end nogensinde.
Ved ankomsten til teatret, ramte duften af Glögg mig lige i ansigtet, og den fint indrettede studenterbod, med alskinds legetøj fra en svunden tid, fik mine tanker tilbage til filmen om Lille Per og Juleballet i Nisseland. Jeg var dog en smule skeptisk, for dette værk kan virkelig sprede vandene, hos ung som hos gammel.

…instruktionen er virkelig skarp og der er tænkt over detaljerne…

I korte træk handler historien om de 3 brødre, Christoffer, Frederik og Nicolai. De er studerende og må læse hele julen i København for at forberede sig til deres kommende eksamen. Den yngste bror Nicolai drømmer om at tage til Nøddebo Præstegaard. Her bor Pastor Blicher og hans døtre, Emmy og Andrea-Magrethe, som hans 2 ældre brødre kender. Da brødrene omsider overtales til at tage med til gården, begynder en uforglemmelig juleferie for Nicolai og brødrene. Der er fuld fart over feltet, ikke mindst på grund af alle de drengestreger Nicolai finder på i den fine præstegård, men også fordi hele historien, fortælles af Nissefar og Nissemor, der lystigt tryller os gennem handlingen.
Længere er den ikke, og det er det, der gør Nøddebo Præstegaard så svær at håndtere. Historien er så banal og uden overraskelser, som et lidt for stort fad med risengrød. Uden kanel!Nøddebo Præstegård

Folketeateret har spillet forestillingen i 125 år,  og det er næsten uden nogen snert af fornyelse. Denne gang er der dog pillet en lille smule ved sproget, og skrevet et par ekstra sange ind. Det gør ikke det mindste, og gavner kun juleeventuret. Det er gjort så nænsomt og skånsomt, at førstegangsseere ikke vil opdage det men det giver lige et godt skud kanel til ”grøden”.
Instruktionen er virkelig skarp og der er tænkt over detaljerne af Teaterchef Kasper Wilton. Børnenes koncentration bliver til tider bliver sat på prøve. Især i de store fællesscener hvor dialogen har en tendens til at virke lidt langtrukken og kedsommelig. Men der er så mange komiske små ellementer, ved karaktererne, at børnene forbliver fastholdt i fortællingen. Det fungerer virkelig godt at lade Nissefar og Nissemor spiller birollerne i stykket, og hele trylleriet forbundet med denne form er sjovt og underholdende. Især for børnene!!

Samtidig leverer skuespillerne gode præstationer. Hos de ældre, må Preben Harris, Søren Hauch-Fausbøll, Kristian Boland nævnes. De har nogle helt klassiske vaudeville-karakterer som de udfylder smukt.
Kristoffer Helmuth gør det bragt som Nicolai! Han er 3. års praktikant, udlånt fra Odense skuespillerskole, og han er castet perfekt, til at spille rollen som den unge student. Man bliver dejlig varm og hjertet, når man gennem ham, føler den første kærlighed igen, så vild, porøs og omskiftelig, som den jo er.

Tag ind og få smagt på julen før tid! Kulturshot giver ”Nøddebo Præstegaard” 4 sprøjter, med stærke shots af julehygge!

Du kan læse mere om forestillingen på Folketeatrets hjemmeside her.

                                                                                       Anmeldt af  Jacques le Renard

Uddannet fra Rødkilde teaterhøjskole 2011, skuespiller aspirant, og instruktør samt skuespiller på flere forestillinger i det Københavnske undergrundsteater de seneste 3 år. Bl.a. "Væk ham ikke" - Teateret ved Sorte Hest, 2012, "Fra nu til nu" - MungoPark Teaterbattle, 2012, "Stor Ståhej for Ingenting" - Krudttønden, 2013 og ”Aftalt spil" - MungoPark Teaterbattle, 2013 Jeg har tidligere spillet en masse musicals og sætter stor pris på den genre, når det er udført med nerve og sjæl. På det seneste har det klassiske teater haft min store interesse. Jeg er både til de ældre og de moderne klassiske værker. Ligesom jeg finder stor glæde ved fysisk og absurd teater. For mig skal teater helst give genklang hos tilskueren, eller provokere denne, så han/hun tvinges til at se ting i et andet perspektiv. Samtidig vil jeg altid sige at kunst er kunstigt.

Vær den første til at kommentere