En mand på jagt efter sin fortid
Københavns Musikteater 1. -12. April
”Lost Memories” er en fortælling om en mand og hans tabte fortid. En traumatisk oplevelse har sendt ham i behandling for hukommelsestab. Langsomt dukker minder op i erindringen og afslører sig selv i form af gakkede og uhyggelige udbrud, udført af de 4 performere. Vores hovedperson vågner op i et slags venteværelse, og bliver bedt om at notere navn, CPR-nummer og symptomer før forestillingen kan gå i gang. Vi befinder os tydeligvis på et form for sindssygehospital, men er det vores hovedperson som er gal, eller er det alle andre omkring ham som er sindssyge? Og hvad er det for en begivenhed, som er så forfærdelig at tænke på at vores hovedperson har været nødt til at glemme den?
”Lost Memories” bliver fortalt igennem små ”flashback”. Vores hovedperson er installeret på et slags behandlingssted med tusind døre, patienter og behandlere som forsøger at hjælpe ham, men også forværrer hans tilstand. Små brudstykker af minder dukker pludselig op jo tættere vores hovedperson kommer på at genfinde sin hukommelse. Som publikum er man hele tiden i tvivl om hvad der er er drøm, sindssyge og virkelighed, og man bliver ikke klar over hvad der i virkeligheden er foregået før til sidst.
Forestillingen er skabt af Pernille Garde og historien bliver fortalt med skuespil, dans og fysisk teater. Derudover spiller scenografien en stor rolle. Performerne bruger 5 døre som flytter sig rundt i rummet og afslører nye rum og mennesker bag dem. Dette giver en labyrintisk effekt, rummet kan blive ved med at udvide sig og skifte karakter. Samtidig bidrager dørene med en symbolsk værdi – dørene til erindringen åbner og lukker sig og flytter sig omkring. Lys- og lyddesignet sender vores hovedperson tilbage i fortiden og vækker minder og angst. Dette skaber en konstant og slående stemning af uhygge, mystik og ubehag. Jeg kan næsten ikke beskrive det bedre, end som at se en Steven King film eller Scorseses ”Shutter Islands”.
Alting passer sammen med en slående lethed og der er et konstant lækkert, næsten filmisk flow af bevægelser og sceneskift.
De 4 performere er alle stærke i deres udtryk på hver deres måde. Sherwin Reyes er lille og fin, men med et kraftfuld blik og tilstedeværelse. Tiziana Fracchiolla er dybt rørende og intens i sine bevægelser. Kristofer Krarup er manisk og uhyggelig, men samtidig fast og autoritativ det ene øjeblik og gakket og komisk det næste. Ovenpå det hele svømmer Bo Madvig som manden uden hukommelse, og formidler med sin imponerende kropskontrol og ekspressive mimik en mands tab af sin erindring.
Forestillingen er både dybt rørende og komisk. Jeg både græd og grinte i løbet af de 50 minutter forestillingen varede, selvom den dog både kunne have været både 10 minutter eller 2 timer. Jeg var helt opslugt af forestillingen hele vejen igennem. Historien er hverken original eller aktuel (men netop tidsløs), men den er fortalt skide godt og er komponeret med sikker hånd af 4 rutinerede og ekspressive performere. Det er sjældent man ser en moderne danseforestilling med et konkret plot og hvor man rent faktisk forstår handlingen.
Du kan læse mere om forestillingen på Københavns Musikteaters hjemmeside og om Pernille Garde her.
FOTO: Natascha Thiara Rydvald
Anmeldt af: Ida Fredericia
