Teater GROB, den 9. – 25. april
Feel good, feel glad, feel bad!
Det er torsdag, solen skinner og det er måske den dejligste forårsaften i 2015, so far. Stemningen er i top i foyeren på Grob og publikum er glade. Jeg er spændt på, hvad der venter mig, aftenens forestående forestilling er slået op som en feel-bad komedie… og hvad er det så?
Stine Schröder Jensen og Petrine Agger er idemagerne, og hele stykket er skrevet på baggrund af improvisationer. De indtager rollerne som søskendeparret i en typisk dansk familie i middelklassen. Med sig har de Morten Burian som side-kick og kejtet ægtemand til den yngste søster, og Finn Nielsen som far til de 2 piger.
”…De spiller med et overskud, der gør dig virkelig glad midt i alt feel-bad komikken…”
Vi møder karaktererne igennem forskellige billeder af hverdagssituationer. Helt ordinære udramatiske situationer, der går skævt for den lille familie – helt skævt. Tåkrummende skævt, ja næsten ”KLOVN”-pinligt-skævt. Det er små og store situationer som vi alle sammen kan nikke genkendende til, og forhåbentligt får os sneget udenom i hverdagen, så vi ikke behøver at opleve den akavede stilhed, hvor man hører uret tikke og ønsker sig andetsteds hen, og netop oplever at ”en engel går gennem stuen.”
Vi ser ægteparret, der har problemer med sexlivet, familien komme for sent i kirke, arv og testamente emnet kommer på bordet, søstre konflikter om kropsvægt, social status og almindelig pli, osv. osv.
Det er et skarpt hold af skuespillere vi finder på scenen. De spiller hinanden op og formår i synergi at nå komiske højder. Det er en fryd at se holdet dyrke pauserne, udveksle blikke, og først gå videre, når de kan mærke, at publikum ikke kan klare mere akavethed. De spiller med et overskud, der gør mig virkelig glad midt i alt feel-bad komikken. Nogle gange kan det tragikomiske være helt lettende og give afløb, men her er feel-bad komikken virkelig hård. Jeg går derfra og ønsker inderligt, at jeg er et mere opmærksomt menneske i mit eget privatliv. Det er kun dygtige skuespillere der kan få det til at ramme så godt!
Mit lille pusterum finder jeg ved den skønne scenografi fra Kisser Rosenquist. En scene dækket af silkepapir i forskellige nuancer, som mosaik der reagerer lækkert på lyset. Det skaber flotte skrøbelige rum, som understøtter de endnu skrøbeligere familiesituationer. Forestillingens lyddesign er også en skøn omgang. Det er komponeret så det passer perfekt til billederne og understøtter den dystre komik. Hvad er en feel-bad komedie så? Er det når det gør næsten ondt på dig at se stykket, og det stadig er sjovt? Det er svært at forklare, men jeg er sikker på at “En engel gennem stuen” er et glimrende eksempel på det.
Kulturshot.dk sender 5 sprøjter til “En engel gennem stuen”! Du kan læse mere om forestillingen på Grobs hjemmeside her.
FOTO: Christian Geisnæs
