Ungdom

ungdom


Genoplev din egen ungdom

Republique, 5. februar – 7. marts

Det må have været en stor og omfattende produktion at realisere forestillingen “Ungdom”. Republique har været ude på dyrskuepladsen i Roskilde og gravet et stykke af festivalpladsen op og derefter transporteret det hele vejen til København, hvor det er blevet bredt ud på deres store scene.
Sådan føles det i hvert fald, da man bliver lukket ind i det store landskab af telte, træer og unge mennesker med klapstole og solbriller. Hele rummet er dækket af sand og barfodet træder man ind på “scenen”. Salen er opvarmet til behagelige 25-30 grader, og bliver oplyst af en hel væg af projektører, som gør det ud for landskabets sommersol. Der er sågar en stor sø hvor der flyder oppustlige luftmadrasser rundt.

Rundt på pladsen står de “vaskeægte” unge klar til at byde mig velkommen. Og jeg siger “vaskeægte” for lige at understrege at det her er unge der deler deres personlige drømme, hverdag og virkelighed med publikum.
Jeg bliver inviteret ind i et telt hos en ung fyr ved navn Ludvig. Hans telt er fyldt med polaroidbilleder af hans veninder og en flot okulele som jeg begynder at spille på. Han fortæller mig om hans liv, hans venner, hans forhold til hans forældre, men også om hans første kys og første kæreste.
Det er meget intimt og super hyggeligt, som vi sidder der i hinandens selskab; hører musik, spiser havregryn og lytter til hinandens historier. Senere går festen igang, og jeg bliver inviteret ind i en masse andre telte hvor der er fest. Udenfor er der raveparty og nogle andre sidder og spiller guitar og fortæller hemmeligheder.

Man fornemmer at der er blevet arbejdet godt og grundigt med de unge op til forestillingen, og at de alle har stor ansvarsfølelse og ejerskab over for forestillingen – hurra for det!

Hvis du ikke kan lide tvangsaktivering og publikumsinddragelse, kan du nok høre at “Ungdom” er en forestilling du skal holde dig fra. Eller også kan det være at det er denne forestilling som omvender dig. Personligt ELKSER jeg denne slags forestillinger, fordi de kan række helt ud til publikum, og give dem nogle ret enestående og intense oplevelser. Til gengæld hader jeg interaktive forestillinger hvis de ikke formår at gøre pubikum trygge, tager ansvar for relationen mellem publikum og performer eller simpelthen virker usikre i deres spil. Sådan er “Ungdom” heldivis ikke! De unge tager fuldt ansvar for forestillingen, og man fornemmer ikke at de bliver hjulpet på vej af en voksen forestillingsleder i hjørnet.

De er anerkendende og personlige og enormt gode til at tage sig af publikum. Der går ikke mange sekunder, hvor man står lidt ensom på festivalpladsen, inden der er en ny ung som tager fat i dig og introducerer dig for sine venner eller hiver dig med til dansefest. Man fornemmer at der er blevet arbejdet godt og grundigt med de unge op til forestillingen, og at de alle har stor ansvarsfølelse og ejerskab over for forestillingen – hurra for det!

…egentlig har jeg bare lyst til at blive på Republique som en anden Peter Pan og forblive ung bare 10 minutter mere.

De unge er meget professionelle, men jeg føler trods alt et vist ansvar over for de dem. Jeg kan sku godt huske hvordan det var at være 16 år, og drømme om at blive skuespiller(som mange af dem gør), være bange for at man aldrig får en kæreste eller at ens veninder ikke synes man er cool. Det er skide sjovt og skide hårdt at være ung, og jeg får lyst til at give dem alle en stor krammer og sige at det hele ordner sig og at de skal nyde at være frie – tænk hvis man kunne sige det til sit 16-årige jeg.
Det trygge rum gør at resten af publikum også lukker op for sluserne – vi er jo på festival sammen, og så kommer man hurtigt tæt på hinanden. På den måde ender jeg ikke bare med at høre forestillingens unge aktørers drømme og dramaer, men også publikums egne vilde ungdomshistorier, deres drømme, deres skilsmisser og deres forelskelser. Det interaktive teater kan bare noget som det klassiske teater ikke kan; det kan skabe autentiske møder mellem mennesker og performere og det kan ramme dig på så mange andre måder end det traditionelle teater kan.

Da forestillingen slutter, går det op for mig at jeg har mistet min tidsfornemmelse. Jeg har sand over det hele og mine ben er drivvåde efter at have hoppet i søen. Jeg føler mig beskidt og lidt omtumlet, men egentlig har jeg bare lyst til at blive på Republique som en anden Peter Pan og forblive ung bare 10 minutter mere.

Den eneste anke er at der mangler øl på Republiques festivalplads, for at man virkelig føler sig fri og ung. Det kan man heldigvis få bagefter i Republiques bar og det har man også brug for efter sådan en omgang.

“Ungdom” får 6 kanyler for de unges personlige involvering og omsorg over for deres publikum, samt scenografien og dramaturgiens magiske effekt som for 2 timer fuldstændig tager mig tilbage til min første Roskildefestival.

Du kan læse mere om forestillingen på Republiques hjemmeside eller følge de unges instagramprofil lige her.

FOTO: Per Morten Abrahamsen

Ida Fredericia

Jeg er uddannet fra Teatervidenskab og Dansevidenskab, samt tillægsuddannelsen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg har arbejdet både bag, foran og på scenen som bl.a. producent, formidler og performer og har derfor en god forståelse for alle elementerne i en teaterproduktion. Jeg er redaktør på bloggen og til tider anmelder. Jeg er vild med eksperimenterende forestillinger f.eks. site specific forestillinger, totalforestillinger og sanseteater a la Teatro de los Sentidos, men jeg holder også af den gode historie så længe den er godt fortalt og skaber magiske øjeblikke.

Vær den første til at kommentere