Små Forstyrrelser

små forstyyrelser

5

 

 

 

 

Kunst eller kærlighed

Teater Grob, 12. september – 10. oktober

I en faldefærdig og  moderigtig slidt studie i New York bor kunstneren Jeppe, hvor han laver kunst dagen lang, når han ikke lige drikker rødvin eller elsker med din kæreste Ann. Friheden lever i bedste velgående, indtil Jeppes fortid en dag indhenter ham. I døren står den forsigtige Majbritt, Jeppes datter, som han ikke har set i 18 år. Hun er kommet hele vejen fra Danmark og med sig har hun et lille barn i maven. Skal den frihedssøgende Jeppe nu være morfar?små forstyyrelser

6 ud af 4 kontinenter
“Små Forstyrrelser” er den 4 forestilling i en række af 6, som udgør det 6. kontinent. En koncept hvor nyskreven dramatik undersøger hvordan det er at være dansk i en globaliseret verden. Denne gang er forestillingen skrevet af Thomas Markmann og instrueret Grob’s teaterchef Per Scheel-Krüger.
I “Små Forstyrrelser” flygter Jeppe(Victor Marcussen) fra sin familie ved at flygte fra Danmark – sådan kan man også løbe fra sine problemer. Det er trods alt mere spændende er være sultende kunstner i New York end at gå rundt med en barnvogn hjemme i Skive.

Formiddabelt og nerverpirrende
Den gravide Majbritt(Josephine Park) ankommer til New York og forsøger at lægge grobund for en eller anden slags familie, med det tynde udgangspunkt hun nu har: En egoistisk far som forlod hende da hun var 10 år, et ufødt uden far og Jeppes kæreste der ihærdigt prøver at skabe en familie, selvom hun har sin egen at bekymre sig om.

I “Små Forstyrrelser” er luften tyk af anspændt stemning. Marianne prøver at tilkæmpe sig plads i en verden hvor hun ikke er velkommen, og Jeppe prøver at slippe uden om ansvaret. Det er hjerteskærrende, for Jeppes ego spænder ben for kærligheden til både datteren og kæresten. Intrigerne vokser time for time, og Trine Pallesen prøver som Ann med alt sin sødme at rive barrikaderne ned. Alle 3 spillere gør det formidabelt; de hiver mig ud på kanten af stolen, og giver mig både ondt i hjertet og i maven. Jeppe er som taget ud af Peter Pan generationen, som  er stukket af til Neverland. Kommer Jeppe nogensinde til at tage ansvar, når han lever i et samfund hvor alle vil være kunstnere, individualister og følge deres drømme? ”

“Små forstyrrelser” er hjerteskærrende, relevant og tankevækkende og kulturshot sender 5 propfyldte kanyler afsted til holdet.

Du kan læse mere om forestillingen på Teater Grobs hjemmeside her.

Foto: Christian Geisnæs

Ida Fredericia

Jeg er uddannet fra Teatervidenskab og Dansevidenskab, samt tillægsuddannelsen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg har arbejdet både bag, foran og på scenen som bl.a. producent, formidler og performer og har derfor en god forståelse for alle elementerne i en teaterproduktion. Jeg er redaktør på bloggen og til tider anmelder. Jeg er vild med eksperimenterende forestillinger f.eks. site specific forestillinger, totalforestillinger og sanseteater a la Teatro de los Sentidos, men jeg holder også af den gode historie så længe den er godt fortalt og skaber magiske øjeblikke.

Vær den første til at kommentere