Secrets

167

3

Hemmelighedernes Kammer

Why Not Theatre, Carlsberg, 11-26. september

Hvor mange hemmeligheder har dine venner for dig? Hvor mange har du selv? Og hvad sker der når du deler hemmelighederne?

“Secrets” handler om hemmeligheder. De store, de små, de frygtlige og de fornøjelige.

Som da den unge teenagepige ryger smøger sammen med hendes veninde og nyder den hemmelige leg, som hendes forældre intet ved om.
Eller den frygtlige hemmelighed om en kvinde, som ligger på hospitalet og hendes mand som aldrig besøger hende.

167

Selv spillestedet i “Secrets” er hemmeligt. Vi føres blindt igennem Carlsbergs afkroge og ender i et forladt og støvet betonrum, oplyst af levende lys. Mørkt, fugtigt og dystert – det perfekte sted til at gemme en mørk hemmelighed af vejen.

Hemmelighederne vokser i mørket
I “Secrets” kan hemmelighederne vokse når man gemmer dem væk, som en dej man lægger til hævning. Og hvis man vil hive dem frem igen fra det støvede skab, skal man blot tilføre et par løgne og vupti! Så bliver de ligeså saftige og lækre som da de var helt nye. En lækkerbisken som publikum selv får lov at smage på.
Opskriften er bygget på alvor, melankoli, stemningsmættet musik og en lille knivspids af humor.

Forestillingen er bygget op af små monologer, fortalt af 3 skuespillere som har hver deres hemmelige fortælling. Forestillingen akkompagneres af Rasmus Rhodes fine, hæse stemme og guitarspil. Rummet og musikken sætter stemningen, og lægger op til de mørke hemmeligheder, som helst ikke skal komme frem i sollyset, eller et almindeligt  scenerum for den sags skyld.

Men hemmelighedernes konsekvenser og opstand bredes aldrig rigtig ud for publikum, og i nogle scenerne har jeg svært ved at finde hemmelighederne og deres betydning i de flot fremførte tekster.

Secrets er en stemningsmættet lille lækkerbisken.

Du kan læse mere om Why Not Theatre her.

Ida Fredericia

Jeg er uddannet fra Teatervidenskab og Dansevidenskab, samt tillægsuddannelsen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg har arbejdet både bag, foran og på scenen som bl.a. producent, formidler og performer og har derfor en god forståelse for alle elementerne i en teaterproduktion. Jeg er redaktør på bloggen og til tider anmelder. Jeg er vild med eksperimenterende forestillinger f.eks. site specific forestillinger, totalforestillinger og sanseteater a la Teatro de los Sentidos, men jeg holder også af den gode historie så længe den er godt fortalt og skaber magiske øjeblikke.

Vær den første til at kommentere