Københavns største festival for vækstlagsteater VILDSKUD er lige om hjørnet. Foruden prisuddelinger og fest byder VILDSKUD igen i år på masser af spændende forestillinger. Kulturshot anbefaler 3 forestillinger som vi gerne vil nå at se på dette års festival.
Five Lesbian Eating a Quiche af Probioterne
Alene titlen på denne forestilling får os til at booke en billet lige med det samme. Historien foregår i midten af 1950’erne hvor 5 kvinder er samlet i et forsamlingshus til årets største begivnhed: Quiche-konkurrencen! Desværre bliver stemningen ødelagt da en atombombe pludselig rammer byen og de 5 kvinder bliver fanget i forsamlingshus.
Five Lesbian Eating a Quiche spiller d. 13.08 kl. 19.00 og 15.08 kl. 14.30.
Tæppefald af Det andet Scenarie
Et teatermaratonhvor 20 sjove, skøre og skrupumulige scener er linet op på en teatermenu. 20 virkelige historier som har inspirerert Det andet Scenarie til den enestående menu. Se virkeligheden komme på bordet, og hver selv med til at bestemme maratonnets gang.
Tæppefald spiller d. 12.08 kl. 17.00 d. 13.08 kl. 20.00 og d. 15.07 kl. 19.30
Min By – Min Scene – workshop af Op på mærkerne
Hver med til selv at lave teater når Op på mærkerne facilitere en workshop hvor autobiografisk materiale omdannes til teater og munder ud i en lille visning.
Deltagerne skal gennem sansning, interview og skriveworkshop producere egne tekster, som de senere selv skal performe. Deltagerne skal opleve og producere sanseinspirerede fortællinger i og omkring Husets rå, cool og historiske opgivelser.
Min By – Min Scene afvikles d. 14.08 kl. 15.00 og d. 15.08 kl. 16.00
Vildskud foregår i HusetKBH fra d. 12-16. august.
Du kan læse mere om festivalen på vildskud.dk og købe billetter her.
PS.: Festivalen har også fået et nyt og toplækkert logo. Du kan købe dig en lækker mulepose med det smukke logo på, og bære rundt på vildskuds-feberen resten af festivalen.