Fortryllende nostalgi – for de indviede
Riddersalen, 17. september – 22. oktober
Et af Danmarks betydeligste teatre fylder 100 i år. På dets skrå brædder har koryfæer som Liva Weel, Bertol Brecht, Poul Henningsen og Storm P fremvist deres kunst, og således sat deres præg på, ikke bare dansk, men international teaterhistorie. Der er selvfølgelig tale om Riddersalen. Her så jeg min allerførste teaterforestilling, og teatrets jubilæumskabaret er et kærligt gensyn med de små kroge, snørklede lofter og højryggede stole. Det er som om, alt er anderledes her. Man taler med sin sidemand, selvom man ikke kender ham, og der kommer kommentarer og små tilråb fra publikum under forestillingen, mens det egentlig føles lidt som at være med til en familiesammenkomst, man har set frem til i årevis. Her er højt til loftet, og livet er smukt, bittersødt og værd at leve.
Som var det i går er en kabaret bestående af et potpourri af sange fra Riddersalens kæmpe repertoire krydret op med anekdoter, lysbilleder og flotte, netstrømpebeklædte herre- og dameben. Som konferenciers ses Signe Birkbøll, hun flankeres af to musikerne Henrik Silver og Hans Find Møller, samt Morten Hee Andersen og Mathias Skov Rahbæk, der fungerer som kor, dansere og tilbedere af Daimi Gentle. Netop Daimi Gentle agerer diva fra gemmerne, og dukker op hist og her for at synge en sang og berige scenen med lidt glimmer og glamour. Et af aftenens ultimative højdepunkter er hendes garderobe. Sjældent har jeg set så skønne, excentriske, og helt igennem forunderlige kostumer, og jeg er ellers hardcore Lady Gaga-fan.
Forestillingen emmer af nostalgi og historiens vingesus, og det er skønt som teaternørd, at opleve klassikere som Sangen om Larsen, Den allersidste dans, Det var på Frederiksberg og Alle går rundt og forelsker sig. Jeg var virkelig godt underholdt, men må også indrømme at min forkærlighed for teaterhistorie i høj grad spiller ind, og jeg har sværere ved at bedømme, hvordan Som var det i går vil virke på et ikke-teaterhistorieinteresseret publikum. Man fornemmer hvor stor betydning Riddersalen har haft som scene, netop fordi man har en anelse om hvilke store mennesker, der har deltaget i dens udvikling, men hvis man mangler den interesse eller viden, kan forestillingen hurtigt komme til at føles som en fest for de indviede. Når det er sagt, må jeg dog erkende at Som var det i går sendte små bølger af glæde igennem mig, og jeg gik derfra i fantastisk humør og med en lille, elsket melodi på læberne. En melodi jeg egentlig troede, jeg havde glemt, men som jeg genfandt i Riddersalens velkendte mørke.
Du kan læse mere om forestillingen på Riddersalens hjemmeside her.
FOTO: Bjarne Stæhr
