Beauty and the Beast

Beauty and the BEST ever!

Det Ny Teater, præmiere den 18/9 2014 kl. 19:30

Det er vidst de færreste der ikke kender historien om Skønheden og Udyret. Jeg vil derfor ikke spilde tiden på at gå nærmere ind i selve eventyret.
Jeg har set professionelle musicals i 16 år, over alt i verden, og mange af dem flere gange. Det er altid en kæmpe oplevelse, når genren opnår at få skabt en synergi mellem sangen, dansen og skuespillet. Nogen gange har man brug for ord. Ord der overgår noget fantastisk, enestående, usædvanligt. Denne gang må siges at være tilfældet!

…”Perfektion er ordet og intet andet! Så smukt, at Walt Disney må kaste blyanten i ringen”…

Der er én grund til denne KÆMPE succes; Det Ny Teater har formået at samle de bedste af de bedste. Et hold svarende til Real Madrid for at bruge en sammenligning med fodbold.
På lydsiden står Per Engström, som dirigent, i spidsen for det 20 mands store orkester. Det må siges at være mindst halvdelen af oplevelsen. Aldrig har musikken lydt så elegant og vel indstuderet. Per Engström har en evne til nærmest at trække vejret med sine sangere så han præcis ved hvor de er. Det er usædvanligt smukt!

Man siger, at man skal hører sandheden fra børn og fulde folk. Jeg er nu ret sikker på at børn er de mest pålidelige ud af de 2 muligheder. Derfor vil jeg citere, den 6-årige pige foran mig i salen  ”Waauu mor, det er som om jeg selv er med på slottet ligesom Bell” og det kan ikke beskrive scenografien bedre. Terry Parsons’ scenografiske arbejde er verdensklasse. Det er et overflødighedshorn af dragende eventyrlige scener. De har en dybde og en stemning, som omslutter salen og trækker enhver, ung som gammel, ind i eventyret.

Scenerne bliver bare ved og ved med at vælte ud i hovedet på dig. En idyllisk landsby, en skummel kro, en mørk skov. Et kæmpe slot, set fra 4-5 vinkler, og i dét et bibliotek og flere pompøse værelser. Det er kulisser med så mange detaljer at øjet slet ikke an følge med. Teknisk er det ren magi; folk flyver og forsvinder og forvandles! Side om side med kostumerne. Kostumerne! Perfektion er ordet og intet andet! Så smukt, at Walt Disney må ”kaste blyanten i ringen”.

I spidsen for det hele står Lisa Kent som tovholder (Instruktion og koreografi), og beviser at hun har en plads i den internationale elite!

Maria Lucia (Bell), det yndige menneske, skinner som en stjerne og synger sig charmerende gennem sit parti. Det parti som gave hende sit gennembrud tilbage i 2005! Ligeledes er Tomas Ambt Kofod skøn som Beast. Hans uhyggelige og skræmmende kostume, hindrer ham ikke i at give rollen en masse humor, så børnene ikke flygter fra salen når han er på.  En positiv overraskelse fik jeg af Kenneth M. Christensen, som spiller den store charmør Gaston. Han ret ny i musical verdenen, men han har virkelig fundet sig godt tilrette og gør det med glamour!
Men det er ikke fordi de 3 hovedroller trækker hele stykket. De bliver igen bakket op af perfekt castede biroller og et ensemble uden lige!

Preben Kristensen har igen fået rollen som lysestagen ”Lumiere”. Ja, hvem ellers!… fristes man til at spørge? Det er en fryd at se Kristensen boldtre sig på scenen, og i samspil med Cogsworth (Kristian Boland) udgør de en super komisk duo. Der flere gange lægger salen ned af latter. Som prikken over det berømte i, synger Mrs. Potts (Anne Suppli), sangen ”Det er ganske vidst” smukt, inderligt og rørende.

Jeg har kun ét ønske med denne forestilling. Det er, at ALLE børn skal ha lov at få den oplevelse, jeg havde. For den kan få dig til at glemme alle dine kvaler, hvad end det måtte være. Det er Magi! Og det er det teateret skal.
Forældre drop efterårsferien og tag jeres børn med ind og se Beauty and the Beast!

Jeg har ikke før givet top karakter, men når præstationen er der, skal ret være ret!

Du kan læse mere om forestillingen på Det Ny Teaters hjemmeside her.

FOTO: Rolf Konow

Uddannet fra Rødkilde teaterhøjskole 2011, skuespiller aspirant, og instruktør samt skuespiller på flere forestillinger i det Københavnske undergrundsteater de seneste 3 år. Bl.a. "Væk ham ikke" - Teateret ved Sorte Hest, 2012, "Fra nu til nu" - MungoPark Teaterbattle, 2012, "Stor Ståhej for Ingenting" - Krudttønden, 2013 og ”Aftalt spil" - MungoPark Teaterbattle, 2013 Jeg har tidligere spillet en masse musicals og sætter stor pris på den genre, når det er udført med nerve og sjæl. På det seneste har det klassiske teater haft min store interesse. Jeg er både til de ældre og de moderne klassiske værker. Ligesom jeg finder stor glæde ved fysisk og absurd teater. For mig skal teater helst give genklang hos tilskueren, eller provokere denne, så han/hun tvinges til at se ting i et andet perspektiv. Samtidig vil jeg altid sige at kunst er kunstigt.

Vær den første til at kommentere