En aften i selskab med kvinden
Det Kongelige Teater, Gamle Scene, 28. februar, 7. marts og 28. marts
Konceptet ”Hübberiet” er endnu et af Det Kongelige Teaters tiltag til at gøre balletten mere tilgængelig. Det gør de i denne sæson ved at vise små uddrag af ballet, dans, musik, film foredrag og poesi over 3 forskellige emner: Terapi, kvinder og censur.
Kulturshot var taget på Gamle Scene da Nikolja Hübbe skulle introducere os til ”Kvinden” i anledningen af kvindernes internationale kampdag: Kvinden som ballerina, som forføreske og kvinden som helt almindlig.
Aftenens uddrag bød på bl.a. Copenhagen Coreopraphers Competition 2014’ s vinderkoreografi, ”A Woman’s World Upside Down” af Christel Stjerneberg, uddrag for Den Kongelige Ballets ”Manon” med Alexandra Lo Sardo og digtoplæsning af Bianca Fløe.
I alt 9 indslag som på forskellig vis satte fokus på kvinden som individ og som rolle.
Aftenen indledes med Stjernebergs indslag, hvor et par gymnaster danser rundt på scenen og laver ”kvindeting” (kører barnevogn, prøver sko, dyrker yoga). Indslaget er komisk, tempofyldt og fyldt med ”tricks”; spring, hovedstand, og høje benløft. Publikum griner og overraskes, men koreografien er temmelig flad og performerne mangler udtryk og personlighed. Det er samtidig en meget stereotyp kvinderolle som fremstilles; det er ”Bridget-Jones-karakteren” med mindreværdskomplekser som leder efter kærlighed og børnefamilie…. og de perfekte sko.
Poeten Bianca Fløes tekst om kvinden er finurlig og sjov. Hun leger med ordsammensætning, ordsprog og betydninger, så ordene pludselige fremstår u-opdagede og får ny betydning. F.eks. ”Vi kan ikke både blæse og have hinanden i munden”, og ”Klamydia burde være navnet på en blomst, da det er noget vi gir hinanden når vi elsker, og når vi har dårlig samvittighed”. Desværre er det igen det stereotype kvindebillede som bliver fremstillet. Teksten er ekstremt selvoptaget, og handler primært om fortællerens forhold til mænd – denne kvinde er slet ikke frigjort fra manden!
Det er desværre et gennemgående træk i de fleste indslag i ”Hübberiet”. Ballerinaen i ”Grand pas Classique” udfører vilde trin, positioner og pirouetter, men hun kan kun lave dem når hun bliver båret af den mandlige danser.
Break-danserinderne som akkompagneret af den kvindelige og prisvindende DJ KCL fremstår primært stærke fordi de agerer mænd.
I uddraget fra ”Manon” har den forføriske Manon alle 10 mænd på scenen i sin hule hånd, og hun kan lege med dem som hun vil, men hendes styrke og magt er baseret på mændene.
Pludselig forstår man hvad der sker på scenen,
og hvordan danserne taler sammen via dansen
Anderledes er det med uddraget ”Five Brahms Waltez in the Manner of Isadora Duncan”. Her ser vi en frigjort kvinde, som er stærk, men samtidig feminin og graciøs, stolt og stærk. Hun springer rundt på scenen i flagrende gevandter, og virker på samme tid let og kraftfuld. Amy Watson gør det virkelig godt som Isadora Duncan, og hun holder publikums opmærksomhed også i de stille sekvenser.
Alexandra Lo Sardo er også en formidabel Manon, som forstår at vikle mændene om sin lille finger! Med masser af overskud og selvtillid udfører hun hurtige, små, præcise trin og gestik. Hun er sensuel og forførende, samtidig med at hun bibeholder en uskyldighed og renhed. Alban Lendorf som Des Grieux og de andre mandlige dansere kredser konstant om hende, som sultne løver som længes efter hendes blik og berøring, men hun giver dem næsten igen opmærksomhed.
Sardo og Watson er eminente, men ellers forstår man, at det ikke er her, at det ikke er her at de tunge skyts er tage frem.
I ”Hübberet” er der lidt for en hver smag, det er tilpas laid back og improviseret og hvert værk bliver introduceret så selv balletbegyndere kan følge med. ”Hübberiet” tager dig i den grad i hånden, og beder venligst kultursnobberne vente uden for teatersalen.
Det fungerer især godt da Nikolaj Hübbe sætter sig for, at forklare og demonstrere trinsprog og gestik i en scene fra den klassiske ballet ”Sylfiden”. Pludselig forstår man hvad der sker på scenen, og hvordan danserne taler sammen via dansen.
Som pædagogisk projekt fungerer ”Hübberiet” rigtig godt, men man er hverken ”swept away”, rørt eller rykket til når man træder ud af teatersalen. Derfor bliver det til 3 shots.
Den næste omgang af “Hübberiet” finde sted d. 28. marts og handler om censur, og du kan læse mere om koncepetet og arrangementet her.
