Hjem er, hvor hjertet er
Warehouse 9, 11-27. november, Seimi Nørregaard og Boaz Barkan
Gamle madrasser og lagener flyder ud over gulvet. Reolerne boomer med genbrugstøj, og sofaen er fyldt med gamle puder. Støvet hænger i luften. Gamle vitrineskaber danner rum i de rå lokaler på Warehouse 9.
”Jeg træder ind af døren” deklamerer en stemme da jeg træder ind i installationen HJEM, ”jeg sætter vand over til te”. I køkkenet står der en elkedel og en tekande. Jeg bliver bedt om at sætte vand over, mens andre publikummer bliver bedt om at finde kopper frem, ryde op i stuen, rengøre madrasserne og folde lagener.
Vi bevæger os rundt i et rodet og støvet hjem. Ét stort rum, som nogen har forsøgt at gøre hyggeligt, med tæpper og lagener. Det ligner et midlertidigt hjem uden egentlige beboere. Et hjem, kun for besøgende, besøgende i transit.
Seimi Nørregaard og Boaz Barkan har skabt en interaktiv forestilling, en stor installation over konceptet “hjem”. Hvad betyder hjemmet, hvad gør man i hjemmet?
I dette hjem bliver vi bedt om at opføre os på en bestemt måde og vi får opgaver. I dette hjem laver vi te og gør rent. Vi hænger ud i sofaen, og flader helt, helt ud, sammen med de andre publikummer.
Så hunser Seimi Nørgaard rundt med os med en kærlig, men bestemt stemme og publikum småfniser og smiler; overrasket over hvor nemt Seemi får lov til at hunse rundt med os. Det starter som en sjov leg.
Et hjem, hvor alle er syge
”Ej, jeg får det dårligt nu!” siger Seemi, ”I tager fat I mig, og bærer mig over på madrassen. Nogen finder en spand til mig.” Publikum griber fat i Seemi og lægger hende på en madras. En anden publikum finder en spand i køkkenet. ”Nu er der også andre der får det dårligt. Dig der, nu får du det rigtig dårligt!” siger Seimi og peger på en ung dreng i publikum”. Han kaster dig dramatisk ned på gulvet, og tager sig til maven; ”åh åh” siger han småfnisende. Publikum finder nogle madrasser og anretter en seng til ham, og én stryger ham over panden.
Jeg undrer mig over, hvorfor så mange er syge i dette hjem? Er det stadig bare en sjov leg?
Jeg undrer mig over hvilken rolle, vi som publikum spiller. Er vi en familie? Eller vi fremmede, som tilfældigvist er endt i det samme støvede lokale? Bor vi her eller skal vi videre?
Bardomsminder med en klump i halsen
“Hjem” er en åben forestilling, som man selv skal finde ud af hvad handler om. Efter forestillingen, fortæller publikum om vidt forskellige oplevelser. Nogen har haft en sjov oplevelse, med at lege rundt i dette univers, andre har fået minder fra deres barndom.
Selv er jeg blevet dybt rørt. Jeg tænker på, hvor glad jeg er for at have et trygt hjem. Jeg tænker på dem, som ikke har et hjem, som de kan være trygge i. Jeg tænker på dem, som har flygtet fra deres hjem og på dem, som ikke ved, hvornår de igen får et sted, de kan kalde hjem.
“Hjem” er en vigtig og højaktuel forestilling. Kulturshot kvitterer med 5 kanyler.
Du kan læse mere om forestillingen her.
