Når Hamlet blot bliver rekvisit
Teater Grob, 15. -16. juni
Den iranske dramatiker Nassim Soleimanpour, er ved at miste synet, og det er midt i hans historie om netop det, at vi møder ham.
Han taler til os igennem en diktafon, igennem en mikrofon, i et teater på Nørrebro, i Danmark.
Selv sidder han et sted i Rusland, og forsøger med sine sygdomsramte øjne, at blive færdig med at læse Hamlet.
På scenen er ingen skuespillere og ingen rekvisitter. Kun en produktionsleder, der sammen med Nassim Soleimanpour, skal guide os igennem den næste times teater.
BLIND HAMLET er absolut ikke en traditionel teaterforestilling. Det er en interaktiv forestilling, hvor publikum kommer på scenen og leger sammen med stemmen fra diktafonen.
Igennem simple lege og effekter, drages publikum ind i dramatikerens sygdomshistorie, og ikke mindst hans fremtid. Vi ser det han ikke ser, og mærker det han ville ønske, han kunne mærke sammen med os. Farverne, menneskene, ansigterne, teatersalen.
Forestillingen er vellykket netop fordi, den er så såre simpel og spiller på de urinstinkter og sanser, vi alle har med os: grinene, synet, stemmen, usikkerheden.
BLIND HAMLET vækker ikke kun grin og tåkrummeri for de sagesløse publikummer, der skal interagere med hinanden foran alle os andre. Den overrasker og rører også i en sådan grad, at jeg sent vil glemme den. Mest af alt for dens renhed, men også for dens ømhed, overfor den del af vores fysiske liv, verden og væren, som vi nemt kan tage for givet.
Historien om Hamlet er en rekvisit, der dækker over den sande historie i forestillingen, den om Nassim Soleimanpour og alle os andre i salen, der er med sammen med ham.
Kulturshot sender fem kanyler efter BLIND HAMLET, der desværre ikke kan ses mere på Teater Grob, under CPH STAGE.
Hvis du ude i verden får mulighed, for at se den, så tøv ikke med at gøre det!
