Når de voksne går i børnehave
Betty Nansen Teatret, Edison Scenen, 16. marts – 12. april
Mammutteatret har med forestillingen “Æblet” forsøgt at give et groteskt bud på, hvad der kan ske, når man gør sine børn til et altoverskyggende projekt. Vi befinder os i børnehaven “Æblet”. Forstanderen Ruth styrer slagets gang med en kærlig, men fast hånd, og vi møder et bredt udsnit af Danmark i form af de forskellige forældre: Det homoseksuelle par, forfatteren Gunnar og juristen Alex, den enlige krammeglade mor Signe, karriereparret Daisy og Albert, samt den flinke horekarlshåndværker Ronni og hans kone Lene, der tidligere har været model, men nu blogger om livet som mor.
Duoen Claus Flygare og Kari Vidø har formået at skrive et voldsomt sjovt manuskript med mange skarpe iagttagelser og et grotesk handlingsforløb
Det hele starter nærmest idyllisk. Det går faktisk så godt, at forældreaftenen udvikler sig til drukfest med lidt utroskab på sidelinjen. Glansbilledet begynder dog at smuldre, da Signes dreng Bob begynder at have kjole på i børnehaven.
Dét er altså for meget af det gode for Daisy, Albert, Ronni og Lene. Herfra udvikler historien sig i en ubehagelig retning, hvor forældrene afpresser, driller, forfører og kaster skidt efter hinanden, men efterhånden vender de deres vrede mod forstanderen Ruth. Forestillingen får etableret et rum, hvor de voksne tér sig som børn, og skuespillerne kommer bogstaveligt talt ud på gyngende grund. Scenografien, der er skabt af Maja Ravn, går fantastisk i spænd med karakterernes barnlighed. Der er hele tiden plads og mulighed for, at rummet kan udvikle sig i takt med historien, mens der samtidig ikke eksisterer ”rigtige” genstande på scenen. Alt kommer i legetøjsform, hvilket giver forestillingen et forfriskende og syret udtryk. “Æblet” er en virkelig velskrevet forestilling. Duoen Claus Flygare og Kari Vidø har formået at skrive et voldsomt sjovt manuskript med mange skarpe iagttagelser og et grotesk handlingsforløb.
Skuespillerne spiller fabelagtig godt. De er alle sammen yderst troværdige, og de formår hver især at få deres karakterer til at stråle på scenen, men Tina Gylling Mortensen må fremhæves for sin præstation. Hun er favnende og dejlig i sin fortolkning af forstanderen Ruth, der bliver udset som offer af en ustyrlig forældregruppe. Alt spiller i “Æblet”, men desværre kan forestillingen ikke holde momentum i de næsten 2 timer, den varer. For Kulturshot er det uforståeligt, at man ikke vælger enten at indlægge en pause, eller at skære i forestillingen. Det er så frygtelig ærgerligt, for “Æblet” har fantastisk mange fine elementer, men den formår ikke at fastholde publikums opmærksomhed, historien kører i tomgang, og forestillingen kommer til kort. Kulturshot var meget begejstret for de første 45 minutter af “Æblet”, men det, at den er så langtrukken, gør intet godt, og derfor bliver der sendt 4 sprøjter afsted til Mammutteateret.
Du kan læse mere om forestillingen på Betty Nansen Teatrets hjemmeside
FOTO: Per Morten Abrahamsen
Anmeldelsen er skrevet af Tine Stormbringer Hjorth