Elegant forestilling om livets store byggerod!
Republique, 26. oktober – 23. november
Forestil jer at ankomme til livets byggeplads, kan det bliver mere interessant?
Byggepladsen er denne lørdag, travlt beskæftiget af 6 arbejdende mennesker. De er på hårdt arbejde, for de analyserer, vurderer, overvejer og retter på deres eksistens, imens publikum indtager deres pladser.
Vi beroliges af spillerne fra første replik, når de febrilsk og ængsteligt fortæller os at ”Vi er i gang” og haster rundt til deres forskellige opgaver på ”byggepladsen”. Jeg har sjældent set en så elegant og stærk synergi mellem en abstrakt scenografi og en forestilling.
Jeg oplever flere gange, at publikum morer sig
og skraldgriner, ikke på grund af en decideret punchline,
men fordi de oplever sig selv
I Kamilla Wargo Breklings nyeste tragikomiske stykke , følger vi 6 personer, i 6 aldre, der er 6 forskellige steder i deres liv. Alle er de i tvivl og har spørgsmål, de ønsker besvaret. Scenen er ét stort sort rum fyldt med rester af træ, der nærmest minder om et trælager fra XL-byg.
”Hvordan kommer jeg videre?” ”Har jeg taget chancer nok?” ”Hvor skal og vil jeg hen?” ”Er jeg for gammel, kan jeg bruges mere?” ”Har jeg nået det jeg skulle?” ”Var dét det? Det er kun få af de mange eksistentielle spørgsmål, vores karakterer stiller sig selv og hinanden. Alt imens de bygger trapper af trækasser, lægger store plader i mønstre på gulvet, og brædder i linje for at få det hele til at passe i deres identitetskriseramte tilværelser.
De 6 herlige skuespillere gør det fremragende! Der er i den grad tale om et ”typecast”, da de alle spiller sig selv, i deres egen nuværende alder. Og rent faktisk har de alle været i dialog med forfatteren under manuskriptets udvikling. Det er i dette tilfælde en stor kvalitet, da det giver nogle meget nuancerede karakterer, der virkelig afspejler det morderne menneske. Skuespillerene gør det enestående, fordi de netop kan stå alene og lave deres monologer uden at tabe tempo eller miste det nærmest musiske flow. Samtidig gør deres samspil, at karaktererne bliver endnu klarere!
Gode punchlines er der nok af i denne forestilling! Jeg oplever flere gange, at publikum morer sig og skraldgriner, ikke på grund af en decideret punchline, men fordi de oplever sig selv. De kan nikke genkendende til de indre konflikter spillerene står med, og bliver rørt herved. Kvalitet!
Foretillingens fortælling er ikke opbygget kronologisk, men vi får adgang til de forskellige karakterers liv i små brudstykker. Her interagerer de så med hinanden i med- og modgang. Den form kan let blive rodet og komme til at ligne en grim kollage, som dem man lavede i billedkunst i 3. klasse, men her er det instrueret så fint og skarpt, at brudstykkerne bliver til små smukke flerfarvede mosaikker, der sammen danner det fineste billede af vores tilstedeværelse i moderne samfund.
Kulturshot.dk giver 5 sprøjter til “Spørg de voksne”.
Du kan læse mere om forestillingen på Republiques hjemmeside og købe billetter her.
FOTO: Per Morten Abrahamsen
Anmeldelt af Jacques le Renard
