Ung, ældre, kvinde eller mand – du bør ikke gå glip af denne vanvittigt sjove, tempofyldte og provokerende forestilling!
Aarhus Teater, 7-12. oktober af Mungo Park
En smuk og powerfuld dame spankulerer rundt foran scenen Scala på Aarhus Teater. Hun kigger udfordrende på publikum, mens hun fortæller om de ting hun har lært: ”Jeg har lært at jeg godt kan klare mig selv”. ”Jeg har lært at sort slanker”. ”Jeg har lært at kysse”. Der er ikke den ting om mænd, børn, veninder, arbejde og sex, som denne kvinde ikke ved et eller andet om, og man får fornemmelsen af, at hun ganske enkelt har styr på sit shit. Denne fornemmelse udfordres dog gennem de næste 90 minutter af Mungo Parks opførelse af “Kvinde kend din krop”. I samspil med et mandligt modstykke guides publikum gennem udvalgte sekvenser af den populære bog, hvor kvinden både ophøjes og grines af. Det hele foregår på en simpelt opbygget scene, der blot rummer flere dele af skillevægge med gardiner for. Disse vægge kan trækkes rundt på scenen som det passer, og tilføjer forestillingen noget enkelt, der passer glimrende i samspil med de mange skiftende kapitler om kvindekroppen og dens funktioner. Scenerne skifter enten glidende og elegant, så man næsten ikke bemærker overgangen, eller brat og øjeblikkeligt, med en enkelt lyd eller et lysskift. Disse sceneskift tilfører “Kvinde kend din krop” endnu mere power og fart, end forestillingen har i forvejen.
Kvinden og manden tager fat i spørgsmål, problematikker og tabuer om kvindekroppen. Emnerne varierer inden for feltet af blandt andet menstruation, sexstillinger, kvindens cyklus, kønshår, sexfantasier, orgasme, ”en rigtig mand”, plastikkirurgi og voldtægt. Det hele krydres med en ordentlig portion humor og selvironi og bliver på intet tidspunkt kedeligt eller trivielt. Manden indtager lige så gerne kvinderoller som manderoller, og formår at virke troværdig både som Bodil på 52 år, der fantaserer om ”frække drenge”, samt som manden med urinstinkterne, der jagter kvinden på savannen. Denne uhøjtidelige tilgang til kvinder, kvindekroppen og kvindetanker løfter forestillingen op på et befriende morsomt niveau, der tillader kvinder – og mænd – blandt publikum at grine med og af kvindernes mange forviklinger. Uanset køn kan man nikke genkendende til de problematikker, der tages op, og jeg kunne forestille mig at en lidt ældre generation end undertegnede også ville kunne genkende de tabuer, der brydes med bogen. De lidt mere tunge emner som fødselsdepression, voldtægt og sygdom varetages på en respektfuld måde, og er faktisk de eneste tidspunkter i løbet af forestillingen, hvor publikum ikke skraldgriner.
Alt serveres i lige de rette doser af sjov og alvor,
med et glimt i øjet og kærlige klaps til både kvinden og manden
Manden og kvinden har publikum i deres hule hånd fra begyndelsen, og på trods af provokative tiltag som komplet nøgenhed på scenen, et sjofelt sprog og sexstillinger, der fremvises, kammer det aldrig over og bliver for meget. Alt serveres i lige de rette doser af sjov og alvor, med et glimt i øjet og kærlige klaps til både kvinden og manden. Forestillingens slutning opsummerer kvindens udvikling gennem 100 år, og er en frisk, tempofyldt og fantastisk afslutning på det indblik i kvindeliv, man som publikum netop har været vidne til.
Jeg har en enkelt gang tidligere oplevet en hylende morsom forestilling fra Mungo Park, og mine forventninger til “Kvinde kend din krop” var derfor tårnhøje fra starten. Heldigvis levede forestillingen op til alle mine forventninger, og jeg forlod teatersalen med et stort smil på læben og en tilfredshed med at være kvinde. Det kan godt være, at kvindekroppen og dens funktioner ikke er så stort et mysterium i 2013 som i 1975, men det at være kvinde eller mand er stadig forbundet med forventninger, tabuer og myter. Dette varetager “Kvinde kend din krop” på den allerbedste måde, og Kulturshot giver derfor seks kanyler som tak for en fantastisk underholdende og oplysende aften.
Du kan læse mere om forestillingen som spiller til og med d. 12. oktober på Aarhus Teaters hjemmeside.
FOTO: Maria Fonfara
Anmeldelsen er skrevet af Louise Højmark
