En totaloplevelse for alle sanser – Kulturshot er mæt og glad og overvældet!
Republique, 17.oktober – 24. november
“Vølvens Spådom” er en total-oplevelse – en total-sanse-oplevelse, med en form som jeg aldrig før har oplevet. Publikum starter med at samles uden foran DANSEhallerne til en velkomstdrink og føres derefter igennem J.C. Jacobsens mystiske og romantiske have. En gammel vis dame, Vølven, og en lille pige, som repræsenterer uskyld, følger os hen til Carlsbergs drivhuse hvor det tordner og lyner, og råbes på fremmed sprog, mens verden bliver født derinde.
“Vølvens Spådom” er baseret på et gudedigt af samme navn fra den nordiske mytologi, som fortæller om verdens skabelse, verdens undergang og den nye verdens komme – fortiden, nutiden og fremtiden. I “Vølvens Spådom” integreres mad som en aktiv og vigtig del af forestillingen. Det giver forestillingen en ekstra dimension. Vi sanser med hele vores krop: smag, duft, syn, hørelse og følelse.
Vi sanser med hele vores krop: smag, duft, syn, hørelse og følelse
Forestillingen minder på mange måder om forestillinger af Teatro de los Sentidos og SIGNA. Publikum bliver præsenteret for et univers som de selv er en del af og kan bevæge sig rundt i. Publikum bliver involveret og integreret og der spilles på deres personlige oplevelser og historier. F.eks. bliver publikum tvunget til at reflektere over fortid, nutid og fremtid i deres eget liv og beskrive deres drømme for fremtiden. Publikum er medvirkende i forestillingen og ved at inddrage maden åbner det op for endnu et sanseapparat, en ny måde at opleve forestillingen på. På symbolsk vis spiser man forestillingen og inddrager altså publikum direkte.
Som publikum bliver man fysisk og smagsmæssigt (for)ført gennem fortællingen. Fra verdens skabelse i drivhusene og ”den første smag” af mos, judasøre og carl johansvampe til Ragnarok i Carlsbergs fugtige kældre med ”smagen af blod”, kærnemælksvalle, rødbede og ristet peber. Historien fungerer blot som en rammefortælling, men er en fascinerende ramme om det ovenud fantastiske og meget meget gennemførte univers som bliver skabt.
Maden fungerer altså som en anden slags sansemæssig oplevelse af handlingen og universet, et slags ”smags-billede”. Underverdens smage er mere komplekse, konsistensen unaturligt og til tider kvalm, mens den nye verden smager sødt og velkendt. Maden påvirker os sansemæssigt og følelsesmæssigt og forstærker stemningen i hver enkel scene.I nogle scener fungerer maden symbolsk, som en fælles skål eller som en slags nadver. Maden fører os sammen og markerer en overgang eller en forvandling. I andre scener er maden en rekvisit eller en del af scenografien.
I forestillingens længste scene er maden direkte medspiller ved Lokes store middagsselvskab. Her bliver publikum ført til bords af forførende tjenerpiger som alle adlyder navnet Mimi og som alle synes at være Lokes elskerinder. Bordet er lavet af gamle bøger, som gemmer på mad og hemmeligheder. Rummet er oplyst af stearinlys, og i baggrunden lyder tonerne af Sjostakovitj, foruroligende højt og alt for hyggeligt.
Forestillingen er visuelt og smagsmæssigt gennemført
Alle retter (10stk!) kommer på bordet samtidig og i frygt for at der rent faktisk ikke er nok til alle (selvom det flyder med mad) griber man til sig, samler grådigt et forråd, vil smage alt, vil opleve alt, have en bid af den store lagkage, den store pattegris, som har ofret sig for publikums fråseri. Maden bliver objektet for begær og grådighed. I mens giver Loke (slesk spillet af Morten Burian) kindkys til publikum og afholder konkurrencer og taler. Man svælger i mad og vin, latter og nydelse, men det hele er lidt for hyggeligt. Det virker syndigt sådan virkelig at tage for sig, og forude ved vi alle at undergangen, Ragnorak venter. Vi bliver ikke længe ved det dejlige middagsbord for forude venter det uundgåelige endeligt.
Maden påvirker altså vores oplevelse af forestillingen, men forestillingens form påvirker også vores oplevelse af maden. Hvad ser grimt ud, og lugter grimt bliver til en oplevelse i stedet for noget som skal spises, smage godt, være sundt eller noget helt tredje. Maden er der for oplevelse – ikke for næringen eller nydelsen, selvom man bliver godt mæt og absolut ikke skal spise inden man skal se forestilling.
Det hele er dog ikke bare mad. Undervejs på vores færd igennem Carlsbergs hemmelige gange møder vi nye væsner, gudinder og dæmoner, som spår om vores fremtid og fremviser vores nutid. På hele ruten bliver vi ført rundt af henholdsvis Vølven med den lille pige, og tjenerinderne, som pludselig dukker frem fra at hjørne, visker rutevejledninger i vores ører og tilbyder os nye retter og drinks. Carlsberg bliver omdannet til Midgår og man mister fuldstændig overblikket over området. Performerne er af skiftevis kvalitet, men fungerer overordnet og som gruppe rigtig godt. De er vel instrueret og velplaceret. Publikum har tillid til at følge efter dem, imens de samtidig formidler historien og fungerer som en naturlig del af universet. Maden som et bærende element er selvfølgelig bemærkelsesværdig fordi mad ikke almindeligvis er inkluderet i en teaterforestilling, men Vølvens spådom er ikke kun en iscenesat middag – det er en totaloplevelse for alle sanser og en meget visuelt gennemført forestilling, med et spændende og fantasifuldt univers.
Det er en oplevelse, som man sjældent får mulighed for at købe billet til. Det er en forestilling som tager pusten fra én fordi man skal forholde sig til mange sanseindtryk på en gang over 3,5 time! Derfor skal man også gå ind til denne forestilling med åbent sind og tage imod alle oplevelser, udfordringer og smage, som man møder på sin vej. Spis denne verden! Forestillingen er visuelt og smagsmæssigt gennemført. Kulturshot er mæt og glad og overvældet.
Forestillingen er udviklet i et samarbejde mellem madkunster Mette Sia Martinussen, instruktør Martin Tulinius, dramaturg Alette Scavenius og scenograf Dorte Holbæk. Læs mere om forestillingen og køb billetter på Republiques hjemmeside.
FOTO: Per Morten Abrahamsen
Anmeldt af: Ida Fredericia
