Mænd i pastelfarvede poloshirts
Teater Grob, 9.-26. maj
Manden er på retur, skattebassen er tilbage. Mændene er blevet deres kærestes pyntedukker, mens kvinderne stadigvæk råber på rigtige, stærke mænd fra stenalderen.
Men mændene bliver undertrykt af deres kærester og koner. Deres tegneserier og videospil bliver pakket væk til fordel for parmiddage, IKEA-møbler og børnesnak.
I Von Badens ”Lovens Vogtere” smider mændene de pastelfarvede poloshirts og iklæder sig pangfarvede superhelte-heldragter for at vinde deres mandighed tilbage.
Man genkender sine kærester, sig selv og alle sine venners parforhold i de stakkels ynkelige mænd, som så gerne ville være superhelt, men må nøjes med at være skolelærer og revisor
De 3 drengevenner som alle bor i samme opgang, sammen med deres kedelige og voksne kærester, beslutter sig i fællesskab for at udleve deres indre superheltedrømme (født af timelange tegneserielæsnings-sessioner i ”hulen”). De undskylder aktionen med, at en række temmelige stereotype ”indvandredrenge” har overtaget parken hvor drengenes unger plejer at lege. Derfor bestiller de et par kostumer over nettet i en brandert, og begiver sig uden yderligere forberedelse ud i nattelivet for at fange sexforbrydere, voldtægtsmænd og bøller.
Dette viser sig at være en rimelig halvhjertet idé. Drengene skal egentlig blot bruge en undskyldning for at lege med de (mellem)store drenge, men ender med at få bank, og løber derefter blødende hjem til deres kærester. Det der med at lege superhelt er vist en ret dårlig idé. Det synes drengene egentlig også fra starten. Publikum synes også det er dårlig idé, og da kæresterne opdager drengenes hemmelige dobbeltliv, synes de sandlig også at det er en røvsyg, idiotisk og barnlig idé. Men til slut viser det sig at missionen, at lege superhelt og rede lokalområdet er… en rigtig dårlig idé.
Forestillingens plot bliver altså båret af en ikke særlig inderlig idé om at tage magten over nogle (temmelig harmløse) banditter, som ender med at gå galt.
Til gengæld får de stakkels skattebassere og nussegøjere (som deres kærester har døbt dem) lidt mere spænding ud af deres kedelige hverdag i forstaden.
Og det er også det som er missionen. For disse drenge er fanget i nogle alt for voksne parforhold de slet ikke er klar til, med nogle kærester som er mere end klar til børn, parmiddage, Lalandia og IKEA. De er midt i deres midtvejskrise mellem ungdoms- og voksenlivet.
Det er karikaturen af det moderne dødkedelig parforhold med dominerende kvinder, som får forestillingen til at leve og blive underholdende, vedkommende og tæer-krummende. Man genkender sine kærester, sig selv og alle sine venners parforhold i de stakkels ynkelige mænd, som så gerne ville være superhelt, men må nøjes med at være skolelærer og revisor.
Parholds-joke’ene er lige i øjet, men tempoet er desværre en smule sløvt. Aktion-scenerne mangler også en tand, og kunne med fordel spices op med nogle tricks fra Kristian Ingimarssons aktion-farce ”BLAM!”. Til gengæld er ”Lovens Vogtere” ægte forstadsmænd, som man kan genkende og identificere sig med. Deres situationer og følelser er ægte men grundlaget for hele plottet vedvarer at være temmelig svagt hele forestillingen igennem.
Se den hvis du vil have et godt grin en hverdagsaften, men se den uden din kæreste.
Læs mere om forestillingen på Teater Grobs hjemmeside og køb billetter her.
FOTO: Kim Glud
Anmeldt af: Ida Fredericia
