Poesi på Furesøen
Det Flydende Teater, 17. juli – 16. august
Kulturshot har taget cyklen helt ud til Lyngby på en sommerdag med skyfri blå himmel, mild brise og 24 grader i skyggen. Vi skal på besøg i Baadfartens teater som flyder rundt ude på Furesøens blanke og stille vand.
Da vi ankommer bedes vi pænt iføre os guldbesatte redningsveste og vise vores guldbillet før vi træder ombord på den gulddekorerede båd. Her bydes vi velkommen med sang og kold hvidvin: Velkommen mine damer og herrer på denne Jomfrurejse mod Skagen. Skagen, åh Skagen!
Båden sejler ud på Furesøen med kurs mod Jylland, og mens Kulturshot undrer sig over om det mon er det bedste fartøj at have valgt at sejle helt til Skagen i, falder karaktererne ombord i en evig svime over Skagen: I Skagen sidder man i en evighed på stranden og sipper hvidvin. I Skagen slår man hovedet tilbage hvert 5. minut og griner højlydt. I Skagen er man lykkelig.
Skagen bliver et billede på “det perfekte liv”, med sorgløse dage og evig sommer, med kernefamilie og et stort hus i klitterne med 2 badeværelser og 5 soveværelser. Et liv kararktererne knap tør drømme om, og som de er bange for ikke at kunne opretholde; Er de nu egnet til Skagen? For til perfekte liv, kræves perfekte mennesker til at leve det.
Langsomt bryder karaktererne på skift sammen af præstationsangst, og får mig til at tvivle på om vi nogensinde når til Skagen.
Denne dannelsesrejse er fortalt igennem små musikalske indslag og dialog baseret på tekster af forfatteren Naja Marie Aidt, måske bedst kendt for novellesamlingen “Bavian”, som vandt Nordisk Råds litteraturpris. På “scenen” står 3 eminente skuespillere Tilde Maja Fredriksen, Pelle Nordhøj Kann og Christian Hetland, som det ene øjeblik er ved at falde i svime af lykke og eufori, og det næste er på sammenbruddets rand. De akkompagneres af Nicolai Kornerup som, spillende på stort set alle instrumenter, giver toner til Aidt tekster og ubemærket skaber bemærkelsesværdig baggrundsstemning til forestillingen.
Iscenesættelsen af Reumert-vindende Petrea Søe er præget af en naturlig lethed, hvor musik og dialog uforceret spiller sammen. Hele båden bliver også taget i brug, som et ekstra teatralt virkemiddel; båden farer afsted over vandet når karaktererne for alvor bliver ivrige efter at komme til Skagen, og vipper faretruende op og ned når bølgerne (og følelserne) går højt. Selvom Naja Marie Aidts tekster ikke er oplagte i en dramatisk sammenhæng, leveres de her i en vis naturlig poetisk tone, som også giver lyst til at dykke dybere ned i Aidts forfatterskab.
Kulturshot kvitterer med 5 kanyler. Du kan læse mere om forestillingen her.
FOTO: Per Morten Abrahamsen
Anmeldt af: Ida Fredericia
