I morgen har kompagniet Teater I Akt repremiere på forestillingen ”Ung Mands Byrde” på Teater Grob.
Sidste gang forestillingen spillede var på Vildskudteaterfestivalen, men et gyldent håndtryk sendte drengene ind på det etablerede Nørrebro-teater blot ét år efter kompagniets stiftelse.
I en misundelsesværdig stor lejlighed øver de 4 skuespillere på livet løs. Johannes Frieboe, Kasper Buus, Jeppe Alsgaard Pachaï og Hans Christian Schrøder(HC) bruger lejligheden som udgangspunkt for forestillingen, hvor to af de medvirkende også bor.
Kulturshot mødte drengene fra Teater I Akt til en snak om vækstlagsteater, teaterlyst og om hvordan det er at være kommet ”under det etablerede teaters vinger”.
”Ung Mands Byrde” udspiller sig i en lejlighed hvor 4 drenge varmer op til en rigtig mandeaften med øl, poker og slibrige historier. Men henover aftenen går det op for drengene at alt ikke er som i gamle dage. Måske er de vokset fra hinanden? Måske er det noget helt andet som er vejen? Væggene snævrer sig ind omkring de 4 drenge, mens publikum som ”fluen på væggen” får lov til at følge historien helt tæt på.
Forestillingen spillede på Vildskud sidste år, og her blev det tydeligt at forestillingen gjorde et stort indtryk på festivalgæsterne og ikke mindst vildskuds jury som uddeler festivalens særpris. Og netop i juryen sad Per Scheel-Krüger, adm. dir. på Teater Grob.
Jeppe: Vi troede ikke på at vi kunne vinde juryens særpris for præmien var at få lov til at spille på teatret HAUT, men vores forestilling var jo ikke en sceneforestilling.
Men da juryen skulle præsentere vinderen, kunne vi godt fornemme at der var noget på færde. De var forsinkede, og alle var meget spændte – så vi tænkte ”måske det alligevel kan lykkes”.
HC: Vi kunne jo godt mærke at forestillingen havde gjort et indtryk på folk, men troede ikke at vi kunne vinde noget.
Da juryen så kom frem, var det virkelig nervepirrende. De startede med at fremhæve en anden forestillinger og snakkede i lang tid om den, men så lige pludselig sagde Per, ”Ung Mands Byrde – Jeg vil have jer med til Grob”.
Jeppe: Folk rejste sig op og klappede, og vi kunne slet ikke forstå noget. Vi havde jo ikke vundet juryens særpris, men fået noget helt andet.
Per har senere fortalt os at forestillingen havde gjort et stort indtryk på ham og hele juryen. Under voteringen havde han deklameret at: ”hvis I ikke tager den, så tager jeg den med til Grob!” Og så gav de håndslag på det – det var SÅ surrealistisk!
Kulturshot: Hvad har det betydet for jer at blive inviteret inden for på Grob?
Jeppe: Grob står for PR og billetsalg, og de har hjulpet os med at søge penge. Det har været en kæmpe hjælp, og vi har fået plads til at koncentrere os om det vi gør bedst, nemlig skuespillerens arbejde.
Johannes: Vi har skabt denne forestilling helt selv, og den har taget en kæmpe stor rejse på meget kort tid. Det er vi meget stolte over. Nu må vi se hvad der så skal ske, men Grob er villige til at hjælpe os videre med forestillingen og spille på andre teatre.
Jeppe: Ja, vi er ”kommet under vingen” så at sige.
HC: Grob har også et navn som bringer nogle muligheder med sig. F.eks. fik de arrangeret at forestillingen blev en del af en case på Københavns Tekniske Skole. Skolen lavede en konkurrence hvor eleverne skulle lave en plakat til forestillingen. Vi fik 18 forslag og endte med en super flot plakat.
Kulturshot: Men hvad har det betydet for jeres kompagni?
HC: Vi har arbejdet rigtig hårdt med ”Ung Mands Byrde”, men vi vidste ikke rigtig hvor vi skulle hen med den. Derfor er det ret vildt at vi i dag står og skal spille hos Teater Grob, og det har givet os blod på tanden.
Det er ikke fordi vi kan leve af det, men der er nogle ting som bliver meget, meget lettere.
Kasper: Ja og det er et skridt i den rigtige retning.
Jeppe: Når man ser det hele ude fra, tænker man sikkert ”Fuck hvor er de heldige”, og ja det er vi, men vi har virkelig også kæmpet for at sætte os selv i den situation hvor heldet indtraf.
Kulturshot: Hvorfor tror I at Grob har valgt at invitere en forestilling fra vækstlaget ind på et etableret teater?
Jeppe: Jeg tror det handler om at Teater Grob også er startet som et vækstlagsteater. De var jo også en gruppe mennesker, som ikke var kommet ind på Teaterskolerne, men som ikke gad vente på at komme i gang. Så de bankede bare teatret op, og jeg tror at Per så en lille del af sig selv i vores forestilling.
Kulturshot: Men hvorfor lige søge efter forestillinger i vækstlaget?
Kasper: Vækstlaget er økonomisk uafhængig, og det gør at teatergrupperne tør tænke ud af boksen og lave noget helt andet som de etablerede teatre ikke kan. Vi er ikke afhængige af en direktør eller en billetbelægning – vi laver bare det vi brænder for.
Kulturshot: Så vækstlaget er mere eksperimenterende? Det er simpelthen lettere at tage kunstneriske chancer fordi man ikke er økonomisk afhængig af at lave en sikker succesforestilling?
HC: Ja, vi har en masse frihed til at lave hvad vi vil fordi vi ikke skal leve op til nogen økonomiske succeskrav. Men vi lægger selvfølgelig stadig masser af tid og energi i det.
Johannes: Ja, det er rent hjerteblod!
Kulturshot: I har jo været rigtig heldige, men hvad vil I råde andre vækstlagsteatre til at gøre for at udvikle sig?
Jeppe: Bliv ved med at lave teater – heldet rammer på et tidspunkt. Før alt det her var vi jo også bare et kompagni som arbejdede benhårdt med at lave teater. Vi er jo ikke milevidt længere end andre grupper.
Johannes: Nej, præcis. Når den her forestilling er færdig, står vi præcist som vi gjorde for et år siden – så er vi på bar bund igen. Men selvfølgelig har vi nogle erfaringer vi kan trække på.
Det er vigtigt at man tør kaste sig ud i det og lave nogle fejl – på et tidspunkt så rammer man noget.
HC: Ja, så finder man sin stemme og den historie man vil fortælle.
Jeppe: Det er også vigtigt at man finder nogen som deler den samme vision som en selv. Nogen som virkelig ønsker at lave noget teater og går efter det.
København er et godt sted at lave vækstlagsteater. Der er flere etablerede teatre som har fået øjnene op for vækstlaget, f.eks. Krudttønden og Teatret ved Sorte Hest. De inviterer vækstlaget indenfor og giver dem nogle værdifulde erfaringer.
Vækstlagsteatret i København er på vej op af – der sker virkelig noget!
Kulturshot: Hvad skal der så ske med Teater I Akt i fremtiden?
Jeppe: Vi planlægger at genopsætte forestillingen ”Nosser” på Krudttønden, og så er vi i gang med en ny forestilling sammen med foreningen Teater Dannebro: ”Faderen og Sønnen”. Vi er også i kontakt med Teaterpiloterne og håber at spille på CPH:Stage – så der er masser af muligheder.
Kulturshot: ”Nosser” og ”Ung Mands Byrde” handler begge om unge fyre, og nu skal I så til at lave ”Faderen og Sønnen” – det handler meget om mænd?
Jeppe: Ja, det er rigtigt. Vi tager udgangspunkt i vores eget liv og kaster os ikke ud i klassikere og sådan. Vækstlagsteatret kan noget som det professionelle teater ikke kan; vi kan lave relevant ungdomsteater som tager udgangspunkt i vores egne oplevelser af at være ung mand.
HC: ”Nosser ”og ”Ung Mands Byrde” handlede begge om at være ung. Nu bevæger vi os i en anden retning med ”Faderen og Sønnen”, men vi tager stadig udgangspunkt i vores egne erfaringer.
Kulturshot: Hvorfor skal man så tage ind at se ”Ung Mands Byrde”?
Jeppe: Du får et indblik i hvordan det er at være ung mand som i hvert fald de fleste kvinder ikke har oplevet. Det giver et ærligt indblik i relationen mellem mænd og kvinder.
Kasper: Ja og så er det ret intimt og grænseoverskridende.
HC: Og forestillingens rammer er meget specielle. Vi spiller i en lejlighed, og derfor kommer du helt ind under huden på karaktererne som du ikke gør på en almindelig teaterscene.
Johannes: Ja, det er næsten som om publikum er med inde i en film – men i teatret sker det lige foran en. Det er live og når forestillingen er ovre, så er der bare luft tilbage.
Det vil vi så se frem til! ”Ung Mands Byrde” spiller hos Teater Grob fra d. 13. -25. januar i lejligheden på Rømersgade. Du kan læse mere om forestillingen på Teater Grobs hjemmeside og om Teater I Akt lige her.
Vil du vide mere? Læs Kulturshots anmeldelse af Teater I Akts forestilling “Nosser” lige her.
FOTO af Lasse Bille Rasmussen
PLAKTAT af Ellen Sinding, Alexander Vesterby og William Barfoed
