Jorden Brænder

grob


Jorder brænder på Teater Grob

14. februar – 21. marts

Da jeg satte mig i sædet på Nørrebrogade forleden havde jeg høje forventninger til Teater Grobs “Jorden Brænder”, der er tredje del af føljetonen “Det 6. Kontinent”. Sidste forestilling i serien var bestemt ikke min kop te, og jeg havde glædet mig til igen at blive en glad anmelder. “Jorden Brænder” formår at løfte sig over Warszawas niveau, men den helt store succes er den desværre ikke.

Forestillingen handler om Mågerup Højskoles årlige studietur, hvor lærer Kræsten har inviteret to udvalgte elever til middag hos sin forretningsforbindelse Juan Carlos. I løbet af aftenen bliver det tydeligt, at der er skjulte intentioner bag middagen, da Kræsten og Juan Carlos forsøger at få de to elever til at investere i deres chokoladeprojekt, Pure Peru, der er funderet i den danske andelstanke. Herefter følger løgne, kidnapning og friturestegte marsvin.

Aftenens sande stjerne er Steen Stig Lommer, der spiller den fraskilte Poul. Han er vidunderligt sjov og underspillet, når han kegler rundt i sine ordspil og på nærmest poetisk vis fortæller om sin store kærlighed til Audien, der venter på ham i Kastrup. Steen Stig Lommer er tryllebindende god, og hans karakter rummer en dybde, der desværre ikke på samme måde ses i de andre roller. Neel Rønholt er Sara, hvis rige forældre efterhånden er ved at være trætte af hendes flakken omkring. Hun skal finde ud af, hvad hun vil med sit liv, og det skal være nu. Kræsten, der spilles af Per Scheel-Krüger, strør om sig med pompøse formuleringer, og citerer Kant og Grundtvig i et væk for at dække over det faktum, at han er en vatpik af proportioner. Claudio Morales ses i rollen som Juan Carlos, der veksler mellem hjertevarm peruvianer og mafiaagtig afpresser i skindende jakkesæt.

“Jorden Brænder” er ikke stor kunst, men den er morsom, og jeg følte mig underholdt. Historien er en anelse fortænkt, og mangler dramaturgisk finesse, men manuskriptet har lyspunkter, hvor dialogen flyder smukt og naturligt, og skuespillerne kan komme til deres ret. Teaterværket “Det 6. Kontinent” er bygget på en række dogmer, der danner afsæt for de seks forestillinger i føljetonen, hvilket jeg synes, er en utrolig spændende måde at skabe rammer for ny dramatik. Personerne er forbundne, og historierne væver sig ind i hinanden. Lige nu er den mest skildrede situation dog danskere, der tager ud i verden og kvajer sig. Det kunne være interessant at se en forestilling, der italesætter globaliseringen, og ikke bare omhandler turisme af forskellig art. Jeg håber, at “Det 6. Kontinent” kan blive ved med at løfte sig, og sender tre kanyler afsted til “Jorden Brænder”.

Du kan læse mere om “Jorden Brænder” og “Det 6. kontinent” på Teater Grobs hjemmeside.

FOTO: Christian Geisnæs

Tine Hjorth

Jeg er uddannet kandidat i Teatervidenskab og performancestudier på Københavns Universitet, og arbejder freelance som forestillingsleder både i vækstlaget og på de etablerede scener. Jeg holder af teater, der har en skarp visuel profil, og som tør berøre både de store spørgsmål og de helt nære hverdagsemner.

Vær den første til at kommentere