In the Pretty Boy’s Mouth

in-the-pretty-boys-mounth

4 kanyler1

We’re going into the GAY underground
Warehouse 9,  Fors Works, 30. marts – 13. april

”In the Pretty Boy’s Mouth” af Fors Works, tager sin beskuer med på tur i den dybe og svedige homoseksuelle undergrund. Vi tages med på en tour-de-force ind i en verden af begær, overflade og tempo men samtidig en utrolig sårbarhed. Setup’et er natklub, og da Kulturshot ankommer er festen på alle måder allerede i gang. Jeg får stempel på håndleddet ved billetkøb og da jeg entrerer scenograf Simon Holk Witzanskys ”scenerum” bliver jeg mødt af bankende høj musik, røgmaskine og skarpt lys. I midten af rummet står en form for maskine; hvorpå der drypper slim-lignende materie fra loftet;  Kulturshot er på alle måder fascineret og forventningsfuld.

Vi er med til fest – en del af denne homoseksuelle undergrund – og får på denne måde udstillet både vores nysgerrighed, fordomme og begær..

Med udgangspunkt i fire dansende mandekroppe og dette forholdsvist nøgne rum, går de næste 60 minutter med en række mere eller mindre usammenhængende scener eller sekvenser der på fornem vis formår at vedholde opmærksomheden. Sekvenserne flytter sig flydende rundt i rummet og man må følge med for at se: I et hjørne står en performer og kigger udfordrende på sit publikum, mens en anden danser til den høje teknomusik. Vi vælger selv, hvad vi vil se og hvad vi ser i det vi ser – og Kulturshot finder sig selv midt i en ny udfordrende undergrunds virkelighed og skal her selv finde meningen med forestillingen.

in the pretty boys mounth

Den sammensatte form af mange sekvenser fungerer godt, men gør samtidig at man sammenligner én scene med den næste – og her virker nogle sekvenser klart stærkere. Særligt dem, hvor bogstavelige situationer gøres mere abstrakte fungerer utrolig godt. Feks. når seksuelle slik på den andens krop bliver til en abstrakt koreografi, eller når show-danseren i første sekvens bliver til en krybdyrs-lignende figur, der udfordrer og berører tilskueren. Her føler Kulturshot sig både udfordret, til at tænke over hvad der sker, og samtidig forholde sig til dette ukendte og sex-fyldte univers.

”In a Pretty Boy’s Mouth”, som bagmændene selv kalder for en installation, formår på alle måder at skabe og præsentere beskueren for et univers, der ellers sjældent er tilgængeligt for ”almindelige mennesker”. Vi er med til fest – en del af denne homoseksuelle undergrund – og får på denne måde udstillet både vores nysgerrighed, fordomme og begær: Vi bliver hvisket i øret, fanget midt på dansegulvet, udfordret af afklædte kroppe og tvunget ind i hårde, seksuelle, intime og sårbare situationer. De fire performere er tydeligvis talentfulde: Kristian Pehrsson kolde og udfordrende blik,  Alexander Carrillos dyriske bevægelser, Kenneth Bruun Carlsons intenst bevægende krop og Pär Anderssons flirtende sårbarhed er med til at skabe smukke og ægte øjeblikke i denne forestillings virvar. Selvom intensiteten glipper for performerne nogle steder (særligt i starten), og man desværre bliver hægtet lidt af, er det befriende med både langsomhed og intensitet – for når den virker, så virker den virkelig.

”In the Pretty Boy’s Mouth” er afgjort et tiltrængt og sexet boost til det københavnske scenekunstliv

Den simple scenografi fungerer utrolig godt og særligt Chrisander Bruns lysdesign tilføjer både kant og elegance til scenerummet; f.x. når lyset som ved ”iPhone-belysningen” skaber både et æstetisk, konkret og symbolsk billede. Dog er et par ikke så vel-timede sekvenser samt længden af flere sekvenser med til at hive denne danse-installation ned fra de helt høje tinder. Lidt klarere mål for hvad der fortælles, og hvorfor, og eventuelt lidt flere chancer fra den svedige, begærlige undergrund ville ikke have gjort Kulturshot noget. Men ”In the Pretty Boy’s Mouth” er afgjort et tiltrængt og sexet boost til det københavnske scenekunstliv.

Kulturshot giver derfor 4 overfyldte begærlige kanyler til koreograf Martin Forsbergs rå og poetiske installation.

Læs mere om forestillingen og køb billetter via Warehouse 9’s hjemmeside.

Foto: Christian Bang
Anmeldt af: Cecilie Møller Madsen

Cecilie Møller Madsen

Jeg er kandidatstuderende ved Teatervidenskab og Performance Studier ved Københavns Universitet, hvor jeg arbejder med eksperimenterende performancekunst, køn og nybrydende tendenser indenfor teatret. Jeg interesserer mig for eksperimenterende, mærkværdigt og gerne politisk scenekunst, der tør udfordre sin tilskuer og teaterformen. Jeg elsker at blive provokeret af teater og følger særligt teatre og performance-steder som CaféTeatret, Warehouse 9, Dansehallerne (her især Loona Nights) og Det Røde Rum på Det Kgl. Teater. Jeg bliver høj af teater, der tør tage chancer, sidder i kroppen dagen efter og får mig til at tænke.

Vær den første til at kommentere