Fornyelser dér hvor solen går ned

Fornyelser_10207547196091990_1812904540_n

4

Et stykke om fornyelse for fulde gardiner!

Teater1760 – 10-15 april 2016 KBH Volume

 

Hvem er egentlig folkene bag ruderne på Vesterbro den dag i dag? Hvad har de for nogle problemer? Hvad er det de går og tumler med?

Bydelen Vesterbro har været under kommunens renoveringslup de seneste år. Ord som byfornyelse og byforskønnelse rammer oftere og oftere avisernes spalter, men hvem er det så, der får glæde af denne byfornyelse, og gavner den os alle?

…skuespillerne gør det godt! De har alle 4 en fantastisk mimik og modet til at dyrke både stilheden, nuet og pauserne…

Rasmus Krone (Manuskript) har haft sin lup fremme og studeret materiale fra mere end 50 interviews med både unge ældre beboere på Vesterbro. I disse personlige og private fortællinger har han fundet inspirationen til at skrive et stykke om livet og folkene bag gardinerne.

Fornyelser_10207547196091990_1812904540_nNår vi nu er ved forskønnelse og gardiner, vil jeg med det samme sige at Rosa Birkedal (Scenografi) er en, man skal holde øje med på den store scene. Hun har i den grad været i gang med fornyelse og forskønnelse af den gamle hal på Enghavevej 80. Hallen har da sin rustikke og rå charme bevares, men det er virkelig lykkedes hende at indrette den som teaterscene.

Scenen er opbygget af forskellige længder af gardiner og stof, som giver scenen en speciel dybde ved at være delvis gennemsigtigt. Alle disse tynde metervarer tilfører scenerne en skrøbelighed, der matcher stykket virkelig godt, og samtidig står den i en slående kontrast til den ellers så rå udseende hal.

I stykket, som er opbygget i kapitler, møder vi forskellige par i hver deres hverdagssituationer og rutiner. Vi får indblik i et bofællesskab med fire roomies, og tre yogadyrkende veninders samtale.

Fælles for scenerne er en tragikomisk tilgang, og det er svært ikke at trække på smilebåndet  – publikum morer sig VIRKELIG. Det er helt sikkert at de fremmødte til aftenens forestilling kan nikke genkendende til, måske endda se sig selv i nogle af de stereotyper, som bliver afbilledet.

Skuespillerne gør det godt! De har alle fire en fantastisk mimik og modet til at dyrke både stilheden, nuet og pauserne. Dette kommer især til skue i scenen med de fire roomies, der diskuterer altankøb. Her er skuespillerne alle relativt ”låst til sengen,” men deres fortællinger  er virkelig skarp! De udstråler et overskud og en tilstedeværelse, som er dybt professionel, og jeg var virkelig imponeret over slutscenen. Jeg vil ikke sige for meget om den her.

Der er taget nogle gode og ikke mindst dristige valg. Der skal herfra lyde en stor ros herfra til instruktør Nynne Roberta. Det er spændende hvordan vi mellem hver scene, med et kaotisk lydbillede nærmest nulstilles sammen med skuespillerne. De bliver bogstavlig talt rystet videre til den kommende scene, mens de fylder sig med blåt vaskemiddel. Som var de tøj der fik en ordentlig kogevask. Roberta forstår virkelig at bruge manuskriptets scener bedst muligt og udnytte tekstens facetter til at påføre scenerne et twist. Noget der virkelig godt, er blandt andet det kvindelige par, der prøver at komme videre i livet ved at gennemleve situationer, igen via et manuskript.

Fornyelser dér hvor solen går ned giver et indblik i situationer og glimt som afspejler de unge og nye tilflyttere på Vesterbro i dag. Jeg kunne godt tænke mig at se mere om de ældre beboere i bydelen. Mere om de inkarnerede Vesterbro’ere, som har levet hele livet dér, og hvordan de oplever ændringerne og fornyelserne.

Vi kunne håbe på, at der kommer en del 2, for det er virkelig et stykke, som jeg vil give min varmeste anbefaling.

Kulturshot giver 4 sprøjter til Teater 1760, og håber på at ”Fornyelser dér hvor solen går ned” er med til at give de unge og tilflytterne til Vesterbro lidt at tænke på. Måske er svaret ikke altid bredde fortove, altaner og caffe latté.

Du kan læse mere om forestillingen og bestille billetter her.

Jacques le Renard

Uddannet fra Rødkilde teaterhøjskole 2011, skuespiller aspirant, og instruktør samt skuespiller på flere forestillinger i det Københavnske undergrundsteater de seneste 3 år. Bl.a. "Væk ham ikke" - Teateret ved Sorte Hest, 2012, "Fra nu til nu" - MungoPark Teaterbattle, 2012, "Stor Ståhej for Ingenting" - Krudttønden, 2013 og ”Aftalt spil" - MungoPark Teaterbattle, 2013 Jeg har tidligere spillet en masse musicals og sætter stor pris på den genre, når det er udført med nerve og sjæl. På det seneste har det klassiske teater haft min store interesse. Jeg er både til de ældre og de moderne klassiske værker. Ligesom jeg finder stor glæde ved fysisk og absurd teater. For mig skal teater helst give genklang hos tilskueren, eller provokere denne, så han/hun tvinges til at se ting i et andet perspektiv. Samtidig vil jeg altid sige at kunst er kunstigt.

Vær den første til at kommentere