FORÅRET

foråret

4

Legesyge tableauer og komik på Republique

Republique, 7. – 16. april

Repuplique har bedt Katrine Wiedemann skabe en forestilling på baggrund af et kunstværk. Valget er faldet på FORÅRET af Harald Slott-Møller fra 1896. Det er der kommet en række komiske, mere eller mindre levende, tableauer om hverdagsliv og samlivsproblemer ud af.

Forestillingen starter med at Joen Højerslev ”samler” maleriet på midten af scenen, alt er med; bakken som pigen sidder på, træerne med sorte fugle der alle sammen kigger væk, baggrunden, der vist nok forestiller Roskilde Fjord og selvfølgelig teenagepigen i midten af billedet, som bliver slæbt ind som en kludedukke. Opgaven fra teatret har også lydt på, at det skulle være en personlig iscenesættelse, en opgave som Wiedemann har løst ved at få sin egen datter til at spille pigen på bakken. Wiedemann indgår også selv sammen med hendes mor. Rundt omkring maleriet er Maja Ravn’s smukke scenografi i støvet grøn, som matcher det forårsgrønne og blå i billedet vanvittigt godt.

 

…parringer mellem fugle krydses med moderne parforholdsproblemer, Laura Bro dyrker gruppesex med tomme jakkesæt – ”you’re just a couple of suits”, som det bliver bemærket…

 

Forestillingen forsøger at fortælle, hvordan kunstværket indgår i et eller flere menneskers liv og hvilken rolle, det kan indtage som refleksionsknap i et moderne hverdagsliv. Grebet som anvendes, er en række krydsklip mellem tableauer fra det virkelige liv og nogle inspireret af pigen på billedet – hvad laver hun derinde, mens der eksempelvis bliver ryddet op i køkkenet?

foråretTableauerne eller situationerne er virkelig legesyge og komiske; parringer mellem fugle krydses med moderne parforholdsproblemer, Laura Bro dyrker gruppesex med tomme jakkesæt – ”you’re just a couple of suits”, som det bliver bemærket af den stakkels teenagedreng, som aldrig må være med nogle steder. Det er et andet interessant træk – hverdagsproblemerne, primært de voksnes, bliver afbrudt af sekvenser, hvor vi følger teenagepigen på billedet og hendes jævnaldrenes udvikling. Teenagerne laver teenageting, de ryger og kører på cykel, bliver forelskede og er i fuld gang med at opleve deres livs forår. De voksne er bitre og triste og virker ikke til at kunne finde ud af noget som helst. Men det er hylende morsomt og som medspiller i forestillingen er nogle ret skøre installationer ; en pære der ”lyser” med sand, et køkken der bliver levende og en lampe, der kan bløde menstruationsblod, som tilføjer tegneserie-feeling og slap-stick til forestillingen.

 

Jeg bliver lidt træt, da døden him/herself pludselig kommer og vil sejle væk med en flok døde børn, men det behøver jeg ikke at tænke længe over, for pludselig afbryder Wiedemann selv forestillingen, for at præsentere chefen for Rigshospitalet, der er kommet for at snakke lidt om døden. Herefter er jeg tabt helt, men jeg får en fornemmelse af, at det er meningen. Det sidste kvarter er for mig en smule usammenhængende og afskåret fra resten af forestillingen, og det er lidt ærgerligt.

Højerslev og Bro er virkelig værd at fremhæve, de spiller eminent godt og elektrisk levende, komisk, grænsende til det tragiske.

Jeg var underholdt, pirret og en smule forvirret, da jeg forlod Republique, og jeg havde lyst til at genopdage teenageren i mig selv. Måske var det meningen. Martin Tulinius sagde før forestillingen at vi ville få en treat, og jeg er tilbøjelig til at være enig, men jeg synes forestillingen mister pusten i sidste halvdel, og jeg forstår ikke afbrydelsen og gæsteoptræden ved Rigshospitalets chef. Derfor ender vi på 4 kanyler.

FORÅRET er første del af en trilogi, hvor tre kunstneriske hold skal undersøge tre kunstværker scenisk. Du kan læse mere om forestillingen og købe billet her.

Anna Skov

Uddannet BA i Teatervidenskab med sidefag i Digital Kommunikation og Æstetik. Til dagligt ruller jeg rundt på et gulv og laver dramalege med 3-6 årige. Jeg bliver tændt af teater, der eksperimenterer med formen og forsøger at interagere med publikum på nye måder- gerne ved brug af nye digitale medier! Jeg er også stor fan af nyskrevet dramatik. Du kommer aldrig til at møde mig til en genopsætning af Ibsen på Det Kongelige Teater.

Vær den første til at kommentere