Forført

Forfort-378x450

4

Sjællandsgade Bad, Sofiebadet og Hammam & Spa CopenhagenTeater DanskDansk, 4-16. februar

En varm modtagelse og en kold afvaskning

Duften af urter og citrusfrugter er ikke til at tage fejl af. Jeg har fundet kurbadet på Sjællandsgade, og mest af alt, har jeg nu lyst til et varmt bad, som kan fordrive denne kolde fugtige vinteraften. Min ledsager og jeg bliver taget imod med en kop varm myntete. Skønt, for det giver varmen og mynten frisker mig både op, og tager også lidt af nervøsiteten for nu at skulle i badetøj med en masse fremmede mennesker.

”…Det kan godt komme til at lyde som om det hele, er langsomt og lidt halvkedeligt.
Men det er det ikke! Overraskelser er der  nok af!…”

Forfort-378x450Vi er vel ca. 40 publikummer denne aften. Først skal vi alle have os et bad, inden det hele for alvor går i gang. Vi bliver ledt ind i badebåsene, hvor vi kan klæde om og blive skyllet af. Mænd for sig og damer for sig.
Under badningen synger forestillingens skønne ”muser” for os. Der næsten som en slags overgang til det ”hinsides”.
Da alle har været i bad, bliver vi placeret i sækkestole i kurbadets største lokale, smukt oplyst af levende lys. Jeg tænker ved mig selv, om vi mon skal se hele forestillingen fra sækkepuderne og bare dase,  som var vi romerske fyrster? Det er dog ikke helt tilfældet.
Formatet er en del anderledes end den klassiske teateroplevelse med en sal og en scene. Ikke kun på grund af kurbadets omgivelser, men også fordiselve forestillingen består af små afbrudte tekststykker fra verdenslitteraturen, opført på forskellige steder på badeanstalten.
Roligt og behageligt bliver vi ført rundt til de forskellige rum. Tekstuddragene omhandler alle erotik, forførelse og sensualitet. Nogle gange får man en vise, smukt sunget, andre gange en oplæst brevkorrespondance. Noget bliver opført med dans og musik.

Det er spændene, hvordan Teater DanskDansk bryder med formerne, men det er stadig afslappet og på intet tidspunkt føler man sig utilpas. Det er meget fint hvordan skuespillerne og musikerne hele tiden er opmærksomme på at alle, ung som gammel, har det godt. De formår at få folk til at slappe af og føle sig tilpas. Herigennem bliver vores sanser også skærpet, og det gør, at vi får meget mere ud af de små tekster, end vi ellers ville have gjort.
Det kan godt komme til at lyde, som om det hele er langsomt og lidt halvkedeligt. Men det er det ikke! Overraskelser er der nok af! Man kan i den grad forvente at blive provokeret. Bedst som jeg fornemmer, at en af forestillingens søde muser flirter med mig, frister mig og forfører mig finder jeg ud af, at hun er ved at fører mig mod den store kolde balje med iskoldt vand. Og det ender da også med at jeg ryger i. Hvem følger ikke med, når en smuk kvinde synger til dig og tager dig ved hånden?

Der er rigtig mange gode grunde til at tage ind og se ”Forført” af Teater DanskDansk. Det er som helhed en god oplevelse, og der er masser af små individuelle indtryk at hente også! I kan forvente at blive taget kærligt hånd om og blive nænsomt masseret både fysisk, kulturelt og intellektuelt.
Kulturshot giver ”Forført” 4 sprøjter!

Du kan læse mere om forestillingen på Teater DanskDansks hjemmeside her.

Jacques le Renard

Uddannet fra Rødkilde teaterhøjskole 2011, skuespiller aspirant, og instruktør samt skuespiller på flere forestillinger i det Københavnske undergrundsteater de seneste 3 år. Bl.a. "Væk ham ikke" - Teateret ved Sorte Hest, 2012, "Fra nu til nu" - MungoPark Teaterbattle, 2012, "Stor Ståhej for Ingenting" - Krudttønden, 2013 og ”Aftalt spil" - MungoPark Teaterbattle, 2013 Jeg har tidligere spillet en masse musicals og sætter stor pris på den genre, når det er udført med nerve og sjæl. På det seneste har det klassiske teater haft min store interesse. Jeg er både til de ældre og de moderne klassiske værker. Ligesom jeg finder stor glæde ved fysisk og absurd teater. For mig skal teater helst give genklang hos tilskueren, eller provokere denne, så han/hun tvinges til at se ting i et andet perspektiv. Samtidig vil jeg altid sige at kunst er kunstigt.

Vær den første til at kommentere