EN FORESTILLING OM FREMTIDEN

4 kanyler
På trods af højt energiniveau i fremtiden, findes svarene i fortiden
Bådteatret 12.-17. september 2013

Publikum bliver lukket ned i Bådteatrets trange foyer. Her står vi og venter, da det sorte tæppe bliver trukket til side og en overfrisk blond pige i lyslilla kostume træder frem og begynder at hilse på publikum.

Hun viser sig at være en terapeut, der gennem sit arbejde, har lavet 10 bud på hvordan man bliver lykkelig. Listen inkluderer klassikere som ”sæt grænser”, men også lidt mere foruroligende bud som ”stop med at drømme.”

Hvis ikke man følger disse bud, og tager sine piller, og gør hvad terapeuten siger, så går det nemlig galt. Det ved terapeuten alt om. Hendes tidligere klient var nemlig journalist, og nu skal vi høre hvor galt det gik for hende…

Vi er i fremtiden, en fremtid hvor der har været verdensfred i 100år, til dels som resultat af at alle mænd er lukket inde på selvhjælpscentre. Kvinder styrer verden og alt burde være godt, men det er det selvfølgelig så langt fra.
Terapeuten er (selvfølgelig) den sygeste af alle. Hun popper piller til sig selv og medicinere sine klienter med begejstring og overbevisning. Menstruationshæmmende–, angstdæmpende–, lykkepiller og hvad man ellers kan forestille sig, at kvinder i en verden uden mænd har brug for.

.…nytænkende og
underholdende…

Journalisten, der har 10 års jubilæum som klient. Hun får al den hjælp til selvhjælp man kan have mareridt om og i virkeligheden drømmer den usikre og ulykkelige journalist, bare om en voldtægtsmand, at få lov til at få sin menstruation, fortælle om rigtige nyheder, og ikke bare om agurker, og at onanere i fred, uden at skulle stå til regnskab for sin kontrollerende og frigide terapeut. – Der ellers gør en seriøs indsats for at følge alle hendes bevægelser.

en forestilling om fremtiden

Tredje kvinde på scenen spiller alle roller der binder terapeuten og klienten sammen. Hun er i stand til at veksle mellem en total kontrollerende arbejdsnarkoman, komisk indfølende kunstner der danser med løg, til overbevisende og realistiske karakterer.
Dansen med løg er i øvrigt en af de mest gennemførte og sjove scener. ”Løg er så poetiske. De er den grøntsag der har fået flest mennesker til at græde.”

Disse overskudskvinder bliver bakket op af en gennemført lyd og billedside. På bagvæggen bliver der vist videoprojektioner der er med til at bryde forløbet op og udvide rummet. En optaget lydside forvandler blandt andet stole og borde til en svømmehal.
Dertil kommer naturligvis de to musikere der leverer stemningsfyldt livemusik.
På trods af dette er det ikke alt, der går op i en højere enhed.

For det første er forestillingen simpelthen for lang. Formen er nytænkende og underholdende, men der er ikke nok indhold til at udfylde halvanden time. Samtidig er der problemstillinger, der bliver løst lidt for simpelt, så man sidder tilbage med en følelse af ”nå, var det bare det?”
Pointer gentages så mange gange at det kan være svært at holde fokus, hvorimod andre delelementer er så kryptiske og forvirrende, at de godt kunne have brugt lidt mere forklaring.

Det største problem er dog budskabet, der synes at blive formidlet. Disse kvinder er nemlig hvad man for 100 år siden ville have kaldt hysteriske. Man mente at den slags kvindfolk bare skulle have noget pik, også skulle det nok gå i orden igen. Og det er desværre den samme løsning, der synes at blive præsenteret i denne forestilling.

Mest ironisk er det måske at en fremtid domineret af kvinder, i så høj grad handler om de mænd, der ikke er der. Det er dog ikke så meget et kritikpunkt som det er stof til eftertanke.

“Forestilling om Fremtiden” er levende og underholdende uden at blive komisk. Den berør de underliggende ubehagelige emner, men den står tilbage som en humoristisk oplevelse. Derfor får den 4 shots.

Du kan læse mere om forestillingen på Bådteatrets hjemmeside og om kompagniet bag forestillingen Pink Planet her.

Anmeldelsen er skrevet af Johanne Helene Hav Hermansen

Jeg er bachelor i litteraturvidenskab, med tilvalg på teatervidenskab, og finder transformationen fra tekst til teater meget interessant. Jeg er både til helt klassisk skuespil og den skæve, moderne forestilling. Jeg går op i troværdige replikker, og skabelsen af rum på scenen. Jeg elsker Thure Lindhardt og synes Macbeth er en kæmpe winer. Store teateroplevelser har gennem de senere år været En Skærsommernatsdrøm på Folketeatret, Orakler på Republique, Skakten på Caféteatret og Hotel Paradiso på Teater V.

Vær den første til at kommentere