Er farmor en Julie og farfar en Romeo?
Skuespilhuset, lillescene 11. – 13. juni
Har du nogensinde spurgt din bedstemor eller bedstefar om hvordan de mødte hinanden? Hvordan de klarede de unge år og kærlighedens hårde tag i hjertet?…. Nej?
Det er første gang jeg skal se teater på Skuespilhusets lillescene. Og det er samtidig første dag i CPH Stage-ugen. En uge jeg personligt glæder mig til, da der er overflod af forestillinger som spiller, store som små, og enhver teatergænger kan blive udfordret af det brede udvalg.
..Fortællingerne er smukt bakket op af den skønne scene, der minder om en fusion mellem en gårdhave med roser og en balsal med lysekroner…
Aalborg teater er kommet til København i denne uge, med en forestilling, der prøver at forene hverdagens kærlighedshistorier med, hvad der er blevet kaldt, ”den største kærligheds historie nogensinde”; Romeo og Julie.
Shakespeares kæmpeværk kan for mange mennesker virke ret urealistisk, voldsomt, og kvalmefremkaldende romantisk. Men er det SÅ overgjort som folk går og tror? Ligger fortællingen så langt fra virkeligeden?
Minna Johannsson (Instruktør) har fundet 8 Nordjyske borgere og bedt dem fortælle deres egen kærlighedshistorie. Med streg under fortælle. Da de 8 herlige mennesker ikke er skuespillere, er det ret småt med det dramatiske samspil, men det gør ikke så meget, for hvem kunne være bedre til at fortælle deres kærlighedshistorie end dem selv.
Vi møder 3 forskellige par, i forskellige aldre, samt 2 enlige enker – uden deres Romeo. Deres 5 historier fortælles stille og roligt, bid for bid. Hver gang forholdet når et nyt niveau, eller testes af den, til tider, frustrerende virkelighed, får vi læst udvalgte scener og tekststykker op af Romeo & Julie. Pludselig bliver det hele mere interessant…
Publikum rammes af den ofte slående lighed mellem de ægte historier og Shakespeares fiktion. Hvilket fører til udbrud, i form af genkendende nik med hovedet efterfulgt ”Jaaa”… og nervepirrende… ”nej, nej, nej” udbrud, af bare forbløffelse over hvad virkelighedens kærlighed kan byde én. Er der for eksempel den store forskel mellem at drikke gift af kærlighedssorg, eller tømme et pilleglas ned i halsen af selvsamme grund? I Romeo og Julie er deres kærlighed, umulig på grund af 2 rivaliserende familier. Hvor den hos en af vores fortællere er umulig på grund af manglende accept fra faderen med social status som grund.
Teksten er skrevet fantastisk, med god humor og iskold alvor. Fortællingerne er smukt bakket op af den skønne sceneografo, der minder om en fusion mellem en gårdhave med roser og en balsal med lysekroner. Ligeledes er lydbilledet en lille genistreg. Det er overvældende og rørende, med alt fra klassiske melodier fra romantikken til helt morderne elektronisk. Stor, stor ros må lyde til Aske Bergenhammer Hoeg & Andrew Tristam (lysdesign) og Johanne Eggert (scenografi).
Jeg indrømmer blankt, at jeg havde forventet mere drama og action. I det perspektiv gik jeg lidt uforløst derfra, men da jeg kastede forventningerne af mig og tog forestillingen for hvad den egentlig var, blev jeg flere gange virkelig rørt og betaget. Det var som en levende lydbog, som en teaterkoncert, uden sang, men med billeder og fortælling.
Jeg vil gå hjem og spørge mine bedsteforældre om deres historie med kærligheden og fortidens romancer. Og forhåbentligt kan jeg så le, betages, og bevæges, og endda måske lærer noget om kærlighed og hvad den kan gøre ved folk. Som jeg gjorde da jeg så ”Romeo og Julie Lever”.
Kulturshot.dk sender 4 sprøjter til ”Romeo og Julie Lever”.
Du kan læse mere om forestillingen på CPH STAGEs hjemmesider her.
Anmeldt af : Jacques le Renard
