Ondt blod flyder ud over Edisonscenen
Betty Nansen – Edison, 8. november – 5. december
Forestillingen ”Ondt Blod” handler om magt og magtudøvelse i klasselokalet. Forholdet mellem lærer og elev sættes på prøve, da en af eleveren en dag tager en pistol med i klassen og læreren får fat i den.
Endelige får den kvindelige underviser (Anette Støvlebæk) mulighed for at gribe sine, ellers så larmende, provokerende og ufokusserede, elevers opmærksomhed og endelig lære dem noget.
Alle eleverne fremviser og spiller anden/tredje generations indvandrere, som ofte fremhæves som de ”uregerlige unge” som forstyrrer i klasseværelset, og kommer fra et belastet miljø. Konflikten starter med magtbalancen mellem lærer og elev, men handler mere og mere om fordomme, rasicme og kulturforskelle. Eleverne ER uregerlige, men har i virkeligheden brug for hjælp og anerkendelse fra den lærer som ikke KAN tage mere larm i klasselokalet og er sammenbruddets rand. Konflikten er uløselig, alle har brug for noget de ikke kan få, og alle har ret på hver deres måde.
Konflikten er stærk og aktuel og stykket er velskrevet og spændingsfyldt.
Desværre kommer det ikke så meget til udtryk på scenen. De unge skuespillere er yderst talentfulde, mens Anette Støvlebæk agerer underligt febrilsk, og ikke formår at vedholde publikum i spændingen. Hun har en pistol, men man tror vitterligt ikke på at hun for alvor tør bruge den.
Det er et problem at spændingen ikke bliver ordentlig opbygget, især når forestillingen også indeholder megen komik. Den aften kulturshot ser forestillingen, er publikum flade af grin som til en folkekomedie, og så er det virkelig svært at vedligeholde den dybe alvor man finder i teksten. Det er rigtig syndt, for de unge skuespilleren i forestillingen er virkelig talentfulde, og det er noget af det bedste jeg har set fra gruppen ”Contact”.
Det er stærkt når en af skuespilleren til sidst henvender sig direkte til publikum og spørger, ”Ser I mig som Perker, eller skuespiller? – Nå stadigvæk?” Så får man vitterligt en klump i halsen.
Kulturshot savner dog bedre instruktion og større temposkift i forestillingen, som har meget at sige og meget på hjerte.
En vigtig og vedkommende forestilling, som dog kræver lit ekstra finpudsning.
Læs mere om forestillingen på Betty Nansens hjemmside og om Contact her.
FOTO: Peter Sørensen
Anmeldt af: Ida Fredericia
