BLÅT

I stedet for at tage i Lalandia – magisk danseforestilling for børn om vand

Zangenbergs Teater, 15-30 oktober 2011
I salen bydes vi velkommen af smilende havfolk. Vi går igennem døren igennem et vandfald af glimtende perler og træder dermed ind det magiske scenerum. Rundt omkring står flasker med forskellige blå væsker, balloner, perlekæder og silkebånd og i hjørnet sidder guitaristen Søren Dahl Jeppsesen og spiller symfoniske jazzmelodier, som lyder af regnvejr og bølgebrus – dryppende, silende, boblende. Foyeren i Zangenbergs Teater er fyldt med legende børn som knap nok kan gå. De larmer og leger og mens pædagogerne febrilsk for dem alle samlet.
Mathilde Wendelboe Dresler og Tomomi Yamauchi undersøger lokalets hemmeligheder og skaber en undervandsverden ud af stof og perler., mens børnene betaget følger med i legen: de klapper og hopper, og spørger gentagne gange de voksne ”Hvad laver de?”. For det er ikke altid til at se da alt ikke er hvad det ser ud til:: To lange stykker havblåt silkestof bliver pludselig til store bølger man kan hoppe i og svømme under, og en lang perlerække bliver til store skumsprøjt og bølger i stormvejr. Der er ingen grænser for fantasien, og forestillingen rammer netop børnenes lege univers, hvor ting skifter form, farve og element.
Men ikke alt foregår under vandet. Store stormskyer laver regnskyld og skybrud. De tordner mod hinanden og fylder lokalet med en silende regn af dybblå konfetti. Børnene kigger fascineret på det poetiske regnvejr, og som voksen bliver man også selv revet med af den poetiske rastløse legen med elementet.
Der er en god kontakt til børnene, øjenkontakt og store smil. Det hele sker i et tempo hvor børnene kan blive bekendt med de forskellige elementer i forestillingen, men ikke så lang tid at børnene begynder at kede sig. Danserne er vedkommende, barnlige og fanger de smås opmærksomhed. Der er en varig koncentration og fascination til stede på publikumsrækkerne. Børnene får også selv lov til at røre ved elementerne f.eks. når de går ind i scenerummet igennem et vandfald af perlekæder eller når danserne blæser sæbebobler op mod publikumsrækkerne og børnene begejstret griber ud af dem og prøver at fange de forgængelige bobler i deres små hænder.
Blåt er en forestilling som sætter fantasien og forestillingsevnen i gang både for de små og de voksne.
Se mere om foretillingen og bestil billetter på www.zangenbergsteater.dk
(fotograf: charlotte hammer, hentet fra http://www.zangenbergsteater.dk/?side=2&id=204)

Jeg er uddannet BA i Teatervidenskab med Dansevidenskab som bifag, samt MA i Moderne Kultur og Kulturformidling med bifag hos tillægsuddannelsen i Journalistisk formidling fra DMJX/Aarhus universitet. Jeg har arbejdet både bag, foran og på scenen som bl.a. producent, formidler og performer og har derfor en god forståelse for alle elementerne i en teaterproduktion. Jeg er redaktør på bloggen og til tider anmelder. Jeg er vild med eksperimenterende forestillinger f.eks. site specific forestillinger, totalforestillinger og sanseteater a la Teatro de los Sentidos, men jeg holder også af den gode historie så længe den er godt fortalt og skaber magiske øjeblikke.

Vær den første til at kommentere