En familie i sorg
Teater Grob 9. marts – 25. april
Teater Grob sætter i disse dage forestillingen ”En Plads I Mit Hjerte” op igen, efter den for 4 år siden spillede for fulde huse. I forestillingen møder vi ægteparret Mille og Sebastian, der mister deres datter Anne-Sophie i en tragisk bilulykke. Episoden efterlader naturligvis forældrene fanget i et vakuum af sorg, men også føreren af bilen, Anne-Sophies onkel Bjarke, bliver voldsomt berørt af ulykken.
Scenografien er minutiøs naturalistisk, og publikum sidder som fluer på væggen, og kigger ind i familiens lejlighed. Her kan vi følge med i, hvordan Mille går fra at være en glutenfornægtende soyamælks-mor til at klamre sig til praktiske foranstaltninger, mens hun inderligt bebrejder Bjarke for ulykken.
Det er sjældent, Kulturshot har følt sig så berørt af en skuespiller
Patricia Schumann spiller den voldsomt irriterende mor, hvilket hun gør med stor overbevisning, og Thomas Levin er intet mindre end skøn i rollen som faren, men aftenens sande stjerne er Dar Salim. Han er sympatisk og hjerteskærende som onklen, der er skyld i sin nieces død, og han spiller røven ud af bukserne. Det er sjældent, Kulturshot har følt sig så berørt af en skuespiller, og mon ikke Dar Salim med sin fuldstændig fængslende udstråling har flere fantastiske præstationer oppe i ærmet? I En Plads I Mit Hjerte er han i hvert fald enestående og helt eminent. Forestillingen mangler dog noget. Narrativet er forudsigelig og stagnerende, og man mangler i den grad nogle udsving eller omslag i fortællingen.
I den første del, hvor datteren stadig er i live, er der et godt tempo i replikleveringerne, men skuespillerne glemmer at give plads til barneskuespilleren, der spiller Anne-Sophie.Det er klart, at det er et valg fra instruktør Per Scheel-Krügers side af for at demonstrere det skift, der sker i familien som følge af datterens død, men det resulterer desværre i, at man som publikum næsten bliver stakåndet, og det er svært at høre alle pigens replikker.
Efterklag har desuden skrevet dejlig musik til, men det er som om, den ikke kan dække over de absurd lange sceneskift, og pauserne bliver egentlig bare irriterende.
”En Plads I Mit Hjerte” er en rigtig fin forestilling, der i høj grad er båret af de sublime skuespillerpræstationer og den flotte scenografi, men Kulturshot manglede en form for Katarsis eller forløsning i historien. Alligevel er den i høj grad en aften i teatret værdig. ”En Plads I Mit Hjerte” er en hudløs ærlig forestilling, der efterlader én med tårer i øjnene, uden at den forvandler sig til en omgang sødsuppe. Kulturshot er begejstret, og ryster fire sprøjter ud af ærmet til Teater Grob, og takker for en dejlig oplevelse.
Læs mere om forestillingen på Teater Grobs hjemmeside
FOTO:Karoline Tiara Lieberkind
Anmeldt af: Tine Hjorth
