Perfekt første date mellem teater og tv-serie

Teater Tugt, Spillestedet KW3, 6.-9. Marts – næste afsnit i starten af April

Som indædt seriefanatiker er det med store forventninger, at jeg tager til Østerbro for at opleve sammensmeltningen af teater og serieformat. Kan det lade sig gøre? Bliver jeg mere eller mindre hooked, når jeg ved, at jeg ikke kan snuppe næste afsnit på Netflix, når jeg kommer hjem?

Handlingen i ”De Resistente” tager udgangspunkt i et post-apokalyptisk univers. Jorden er gået under, hvalerne er taget afsted og alle er døde af sygdom. Det vil sige, alle pånær et antal resistente fordelt i forskellige fraktioner. Vi følger fraktion V (for Villa), en gruppe unge, der under ledelse af mentoren MOR, har forskanset sig i et kunstnerisk fælleskab, for at skabe kunst til eftertiden. Men MOR er forsvundet, provianten er sluppet op, kreativiteten er stærkt udfordret og det publikum, der skulle komme til fernisering, har ikke svaret. Udenfor truer en kold og øde verden der er befolket af farlige sindsyge.

Dramatikeren har skabt fantastisk tekst og en genistreg af et persongalleri, der er sammensat perfekt

Publikum er placeret på gulvet, i øjenhøjde med de personer vi følger. Scenografien er trashed og fyldt med grå spejdertæpper, levende lys og vanddunke, der giver en fornemmelse af at være en del af en civilisation, der er forsvundet. Det stedsspecifikke virker og KW3 er genialt til formålet. Det kan godt være, at zombierne er skræmmende i The Walking Dead, men når man sidder i en gammel- og dog charmerende- Østerbrovilla og det pludselig banker på ruden, så har man altså sit hjerte i halsen!

På væggen bringes der videoer og personlige statements optaget af de resistente, som de broadcaster til verden udenfor( hvis der er nogen der kigger med), til os som publikum og til hinanden. Det giver et dokumentarisk lag i forestillingen, som jeg er ret vild med. Spillestilen er realistisk, fysisk og dynamisk – bogstaveligt talt, fx da en af beboerne semi-voldtages af en anden, direkte op af en sagesløs blandt publikum. Trods den meget realistiske stil, er der i iscenesættelsen skabt plads til flere drømmende og sanselige sekvenser, fx. en meget smuk dansescene der fungerer som en art flashback for en af de resistente.

 Jeg er vild med referencerne til serieuniverset – som når den suicidale AK smider trøjen og der på hans ryg står: ”All men must die”(ref. til Game of Thrones). Jeg elsker det

Det der tit fastholder mig, når jeg følger en serie, er personernes indre dæmoner og livshistorie i højere grad end det er den overordnede handling. Her skuffer ”De Resistente” absolut ikke. Dramatikeren har skabt fantastisk tekst og en genistreg af et persongalleri, der er sammensat perfekt, sådan at ingen af karakterene fylder for lidt/for meget i den samlede suppe. Hver især er de dybt paradoksale og skæve. Jeg sidder tilbage og elsker dem alle sammen. Jeg falder især for den følsomme Charles der har mistet( eller muligvis aldrig har haft?) sin kunstneriske identitet og som bare gerne vil have et dyr og skuespillerinden Lea der ikke kan huske ord og begreber, efter at verden forsvandt.

Hvis man graver et spadestik dybere, kan forestillingen ses som en karrikatur og selvironi over kunstnere generelt; jagten på udødelighed, ”mærk-dig-selv” runder, behovet for ros, selvhøjtideligheden og det meget presserende spørgsmål; hvad skal vi med kunsten? Hvorfor skal vi producere kunst, hvis ingen kommer og kigger? Forestillingen tager ikke pis på seriegenren og det kan jeg godt lide. Jeg er vild med referencerne til serieuniverset – som når den suicidale AK smider trøjen og der på hans ryg står: ”All men must die”(ref. til Game of Thrones). Jeg elsker det.

De Resistente er en perfekt første date mellem en iscenesættelse med sans for det magiske nærvær fra teaterscenen, en stedsspecifik bevidsthed og en dramatiker med en lækker nørdet forståelse for serieformatets arkitektur.

Tilsæt en gruppe ekstremt dygtige unge skuespillere og du har et usandsynligt morsomt og, på samme tid, dybt poetisk pilotafsnit. Skynd jer til Østerbro, hvis i kan nå det og ellers så hop med på næste afsnit i starten af April.

Du kan læse mere om teaterserien ”De Resistente” her:  og om Teater Tugt her.

FOTO: Avon Bashida