En humoristisk danseforestilling om alger
Dansehallerne, d. 22.-24. marts 2017, Recoil Performance Group
Jeg træder ind i dansehallernes scenerum, hvor vi lukkes ind lidt ad gangen. Jeg får udleveret en lille kuvert, som vi skal passe godt på med algen “Pyrocystis Fusiformis”. Som meget uvant danseforestillingsgænger, er det med stor nysgerrighed at jeg sætter mig tilrette. Det er med samme manglende (danse)erfaring, jeg nu alligevel kaster mig ud i en anmeldelse af forestillingen.
Tina Tarpgaard præsenterer kort forestillingen for publikum og introducerer os for kuverten. Vi åbner forsigtigt vores kuverter, hiver en lille plasticpose med væske op og holder den i den ene hånd. Da lyset slukkes i salen, lyser algerne i posen op. Hvad der før blot lignede vand, er nu fyldt med selvlysende prikker. Når jeg ryster posen, bliver de helt tydelige.
Forrest på den ellers mørklagte scene skubber hænder en selvlysende væske frem og tilbage fra dame- til kongeside. En ro falder over mig, og jeg giver mig hen til det magiske billede, der gentages bagerst på scenen.
Lyset blænder langsomt op og i et utroligt langsomt tempo bevæger 5 sortklædte dansere sig fra bagscenen mod publikum. Med sig har de gennemsigtige plastikposer fyldt med væske.
Kroppene taler sammen. De bevæger sig konstant i forhold til hinanden. Som alger bevæger de deres kroppe i mange forskellige former og størrelser gennem rummet. Søger konstant mod hinanden. Arbejder med forskellige tempi, humor og til sidst med stemmen.
Kroppene har påtaget sig algen, som grundlag for bevægelse. Det skaber nye bevægelsesrum og potentialer for ageren. Jeg oplever fællesskabet, forgængeligheden og en nærmest karnevalistisk groteskhed mellem danserne. Kroppene er ikke alene. De er afhængige af fællesskabet og inspireres af hinandens bevægelsesmønstre. De passer på hinanden og bryder samtidig konstant med det, der er for sammen at skabe noget nyt.
Igennem forestillingen leger kroppene med forskellige tempi og det ender som det starter; i ro, liggende på gulvet med plastikposerne under sig.
Efter forestillingen får publikum mulighed for at adoptere deres algepose. Jeg skriver under på et adoptionspapir og tager glad mine alger med mig hjem.
As I Collapse er den første del af en trilogi og er instrueret af Tina Tarpgaard. Anden del hedder Masse og produceres i 2018. Tredje del, Extended Falls to Humanity i 2019.
Jeg ser allerede frem til næste del i trilogien. Forestillingen får 5 kanyler.
Du kan læse mere om Recoil Performance Group her.
Anmeldelsen er skrevet af Amalie Ulla Pontoppidan Witt.
