“De stakkels mænd”, fortalt af kvinder
Teater Får302, 10. – 22. marts
Mænd har det hårdt. De har større sandsynlighed for at udvikle ADHD, droppe ud af skolevæsenet, blive forladt af deres partner, miste kontakten til deres børn og blive beskyldt for sexisme, bare for at nævne et par eksempler.
Med sådanne deprimerende facts starter historien om vor tids mand. – et voksent menneske af hankøn. (kilde: den danske ordbog).
”Hankøn” er udviklet af fem kvindelige kunstnere, der godt ved at det er paradoksalt, at de som kvinder, skal forsøge at forstå hvad der har bragt den moderne mand i krise – og måske hvordan han kan komme ud af den igen?
Det er dog ikke en opgave de selv mente de kunne løse, og derfor er alle de forskellige tekster og udtalelser i stykket, oprindeligt sagt eller skrevet af mænd. Enten fra interviews i forbindelse med forestillingen eller citater fra læserbreve og artikler.
Der altså tale om en pakkeløsning: mænds ord, formidlet gennem kvinder, der er pakket ind som mænd. Spørgsmålet er om den indpakning bringer en ny dimension til diskussionen?
Udover at det har den fordel at forestillingen hverken bliver kvindehadsk, selvretfærdig eller navlepillende.
På scenen står tre kvinder klædt ud som mænd, i termojakke, kedeldragt, skovmandsskjorte og overskæg. De to skuespillere, Gry Guldager og Rosa Sand Michelsen, er pissedygtige og sjove, når de portrættere og gengiver den ene usikre mandetype i en krise, efter den anden.
Dertil er der musikeren Sanne Dasseville der styrer musiksiden, og holder sig lidt i baggrunden, men dog samtidig indgår i et fællesskab af forvirrede mænd. Lydsiden tager ind imellem lidt overhånd og mindre mikrofonstøj og musikalske input havde ikke gjort noget.
Som trio fungerer de dog godt, når de spejler hinanden, bevæger sig unisont og siger replikker i kor. Det er små detaljer, der skal sidde i skabet for at virke, og det gør de.
Der er hovedsageligt tale om en opsummering af debatten om den moderne mand i krise, som vi har hørt den indtil nu. Forskellige sider af sagen præsenteres gennem stykket, der er inddelt i små kapitler som ”Interview”, ”myter om mænd” og ”historien om Ole”.
Men man mangler lidt at komme derned hvor det gør ondt. De behøvede ikke at komme med løsningen på et af de mest omdiskuterede kønsspørgsmål i dag, men der bliver pillet for lidt ved de svære ting: hvordan er jeg en god far? Hvordan kan jeg være både mig selv og en rigtig mand?
De spørgsmål bliver kun overfladisk berørt, og fremstillingen af diskussionen bringer ikke noget nyt på bordet.
Jeg kunne rigtig godt lide den her forestilling, scenografien var fed, teksterne dækkede et spredt spektre af holdninger og skuespillerne var overbevisende, charmerende og sjove.
Med denne anmeldelse nærmer vi os igen forestillingens paradoks. For det er vel det, det er, når ”Hankøn” bliver anmeldt af en kvinde, der forsøger at bedømme hvor dybt der bliver gravet i problemet, og om ”man” er blevet klogere.
Som kvinde var jeg i hvert fald underholdt. Derfor får ”Hankøn” 4 flotte kanyler.
Du kan læse mere om forestillingen på Teater Får302’s hjemmeside her.
Anmeldt af: Johanne Hav Hermansen