Overfladisk gennemgang af Døden som tabu
Teater Grob, Teatret st. tv., 7. -22. Januar
“Deadline” er en ungdomsforestilling, der vil helt tæt på tabuet Døden, og tale om de ting vi ikke taler om. Målgruppen er et publikum på 13+, men forhåbentlig er det ikke derfor, tabuet hovedsageligt bliver angrebet med en komik, der nærmer sig overfladiskhed. Kun enkelte gange gør det lidt ondt i hjertet, og virkelig provokerende bliver det ikke. Heller ikke da konen forsøger at have sex med sin næsten døde mand.
Scenen er dækket af sorte og hvide balloner og en klovn står helt stille på scenen. Så går talen i gang; introduktionen til døden og de mange måder vi kan møde den, råbt i megafon med tivolistemning og cirkusmusik i baggrunden. Men talen lyder svært bekendt; den står nemlig trykt i programmet ”Dødsaktuelt”, og derfor er luften gået lidt ud af pointerne på forhånd, også da den slutter med råbet ”… du kommer fandeme ikke levende herfra!!!”. Herfra bliver man præsenteret for et væld af forskellige karakterer og historier, alle spillet af de tre skuespillere i klovnekostumer.
Det er opfindsomt og humoristisk.
Men er det tabubelagt og
grænseoverskridende at gøre døden sjov?
På den positive side er der rent faktisk enkelte sekvenser, der virker. Forældrene der kommer hjem med et dødt barn er både tragikomisk og gribende, især pga. morens vellykkede realistiske karikatur. Desværre varer denne sekvens kun knap fem minutter. Dertil må nævnes at skuespillerne generelt gør det rigtigt godt og både kan synge, mime og danse, hvilket trods alt underbygger de lidt søgte klovnekostumer de er iført. En historie der virker knap så godt handler om de unge mennesker, der kører hjem fra fest i liderlighed og kører galt. Voksne mennesker der imiterer at være til fest og illustrerer det med overdrevne dansemoves og sætninger ala ”fed fest, mand” er bare pinlige at se på.
Der er også rendyrket komiske scener. Især excellerer retsmedicineren, der gør rede for obduceringen af et lig akkompagneret af live lydeffekter fra bl.a. vand, sav og en svupper. Det er opfindsomt og humoristisk. Men er det tabubelagt og grænseoverskridende at gøre døden sjov? Ikke rigtigt. Det understreger snarere den generelle tendens, der er til at undgå det ubehagelige ved emnet, ved at lave sjov med det. Selvom skuespillerne er dygtige, er det ikke nok til at redde helhedsindtrykket. De mange historier gør forestillingen både overfladisk og langtrukken. Det er kun et par karakterer, der bliver vendt tilbage til og samlet op på. Der bliver skrabet i overfladen men “Deadline” kommer aldrig rigtig derned hvor det bliver spændende og tabubelagt at tale om døden, som den ellers så gerne vil.
“Deadline” ER en ungdomsforestilling, og jeg er sikker på, at jeg havde været bragende godt underholdt, hvis jeg havde set den, da jeg gik i 8-9 klasse eller gymnasiet. Men som 24årig rør den ikke rigtig ved noget nyt, derfor stod forestillingen egentlig til 2 shots, men havde man været 10 år yngre, havde den givetvis gjort større indtryk. Derfor ender “Deadline” med 3 shots.
Du kan læse mere om forestillingen på Teater Grobs hjemmeside her og på kompagniet Teatret st. tv. side.
FOTO: Per Morten Abrahamsen
Anmeldt af Johanne Hav Hermansen
