Commedia Dell’ arte med alt for meget komik i alt for mange retninger
Betty Nansen 2. marts – 7. april
“En tjener for to” handler om tjeneren spillet af Linda P, som påtager sig to jobs samtidig som tjener for to herrer. Den ene herre er dog en kvinde, Rebekka, forklædt som sin afdøde bror. Den anden, Danny, har myrdet broderen og er på flugt fra politiet. Rebekka og Danny elsker hinanden, men Rebekka vil giftes med forestillingens ”tudeprinsesse” for at få tilgiften på 40.000 som var lovet til hendes bror. Tudeprinsessen er forelsket i en håbefuld skuespiller, men er måske også en smule lesbisk. Er du forvirret? Det har du god grund til at være!
Forestillingen er baseret frit efter Carlo Goldonis “Il servitore di due padroni”. Goldoni er en italiensk dramatiker fra 1700-tallet som arbejder med Commedia dell’arte. Dette er en genre hvor en række faste, ensidede og komiske karakterer inddrages i forskellige forviklinger og plots – ofte meget komplicerede og forvirrende. Genren er altså båret af karaktererne.
”En tjener for to” er sjov og underholdende, men desværre også ret plat og langtrukken.
Forestillingen er da også stjernespækket, f.eks. optræder både Iben Hjejle, Ole Thestrup og Per Pallesen på Betty Nansens scene. Desværre er det kun meget få fra dette cast som fungerer. Iben Hjejle er rapkæftet, skøn og følsom, Mads M. Nielsen er liderlig og hjertelig og Linda P. er som hun plejer tumpet og fjollet på din hel egen måde. Hun improviserer en hel del over dramaet og inddrager publikum på en hjertelig og ligefrem facon. Hun er uden tvivl aftenens stjerne. De andre spillere og biroller falder dog til jorden – karaktererne er for flade og skuespillerne læner sig op ad de typer som de plejer at spille. Der er ingen overraskelser.
Forestillingen største bommert er at der mangler en dramaturg. Forestillingen er for rodet og for lang. Nogle konflikter bliver hurtigt og overfladisk gennemgået, mens andre bliver trukket i langdrag – publikum har fattet pointen, kom nu videre! Forestillingen er for lang og har alt for mange plot og komiske genrer i spil – der mangler én som kan skære ind til benet! Der er alt for mange komiske elementer blandet sammen: alt fra stand-up, slapstick og musical numre til revy indslag og temmelig plat homo-humor (er det virkeligt stadig sjovt at folk er homoseksuelle?). Der er alt for mange som prøver at være sjove på samme tid, og på forskellige måder – alt for mange kokke i køkkenet. Man savner flere temposkift og dynamik i forestillingen.
Men men men, selvom der er alt for mange som råber i munden på hinanden og prøver at være sjove på samme tid, så er forestillingen stadig sjov. For når det fungerer så er det virkelig hylende morsomt, og hvis man er varmet godt op fra starten, kan jeg garantere at man får en virkelig sjov aften i teatret. Kulturshot grinede flere gange højlydt! Desværre er det kun hver 3. joke som er rigtig sjov og så kommer de resterende jokes altså til fremstå en smule pinagtige. Der er en del musiknumre imellem scenerne som ikke hører hjemme nogen steder, og som burde være skåret helt fra.
”En tjener for to” er sjov og underholdende, men desværre også ret plat og langtrukken. Forestillingen burde være skåret mere ind til benet, have fulgt en enkelt komisk retning og sat tempoet ned. Men hvis du lægger den gode smag derhjemme og tager den gode stemning med i teatret, skal jeg garantere for at du kommer til at træne lattermusklerne. “En tjener for to” får to meget store og propfyldte kanyler.
Du kan læse mere om forestillingen på Betty Nansens hjemmeside.
FOTO: Ulrik Jantzen / Das Büro
Anmeldt af: Ida Fredericia
