Gennemført visuel iscenesættelse og drivende uhygge
Republique 26. februar – 6. april
Mon ikke Teater Republique har taget en rigtig dyb indånding, inden de besluttede sig for at gå i gang med denne forestilling. At iscenesætte en af det 20’ende århundredes største romaner, ”Processen” af Franz Kafka, er for selv et stort og succesfuldt teater og en dygtig dramatiker noget af en mundfuld og noget der kræver nosser – og det har Teater Republique heldigvis!
Forestillingen åbner med Jens Jacob Tychsen, som sover uroligt i sin seng, mens 6 jakkesæts-klædte mennesker langsomt nærmer sig ham. De holder nøje øje med ham fra skyggerne, og venter på at slå til. Lyder det som et mareridt? Dette bliver snart Hr. K’s virkelighed da han om morgenen bliver arresteret i sit hjem, for en forbrydelse han ikke engang ved hvad er. Resten af forestillingen handler om Hr. K’s kamp for at kende sin forbrydelse og ikke mindst straf og i processen bliver han udfordret på sin egen selvstændighed, sin samvittighed og sit forhold til staten.
Iscenesættelsen af ”Processen” er helt igennem lækker, mystisk, foruroligende og hamrende flot visuelt
Hr. K. bliver smidt frem og tilbage imellem systemerne og reglerne og på hans vej lurer farlige kvinder, snæversynede dommere og uvidende og undvigende statsmænd. Men den virkelige fare findes måske inde i ham selv. Det er tvivlen og magtesløsheden som driver Hr. K til vanvid og får ham til at underkaste sig, men der er ingen som reelt holder ham tilbage fra at føre sit liv som normalt og rent ud sagt ”skide på reglementet!” Reglerne, systemet og lovene viser sig at være fuldstændig meningsløse, men alle må alligevel slavisk følge dem, fordi der ikke må ske nogen fejl. Den retslige proces som Hr. K og alle anklagede må igennem er større end mennesket selv– det er ikke svært at trække paralleller til vores eget samfund som drukner i systemer.
Iscenesættelsen af ”Processen” er helt igennem lækker, mystisk, foruroligede og hamrende flot visuelt. Scenografien og det visuelle koncept er skabt af Martin Tulinius som også har instrueret forestillingen, og som til daglig er kunstnerisk leder på Republique. Tulinius skabte også scenografien til “The Tiger Lillies perform Hamlet” som spillede tidligere på sæsonen, og her kan man se store ligheder. De minder om hinanden både stilmæssigt og funktionsmæssigt og Tulinius formår igennem den visuelle iscenesættelse at skabe den stemning af uhygge, klaustrofobi, magtesløshed og mystik som er så vigtigt for romanen og dramaet ”Processen”.
Man føler konstant at der er noget galt, og Tulinius’ kassescenografi kan åbne sig på utallige måder og skjule dommere, bødler og kugleskøre anklagede – man kan aldrig vide sig sikker! Det er stemningen og universet som er vigtig og bærende i denne forestilling og den bliver skabt igennem det visuelle og igennem lydbilledet.
man bliver som publikum draget ind i et uhyggeligt og faretruende univers, man gerne vil ud af, men stadig helst blive i
Det skal dog ikke lyde som om teksten er dårlig og dårlig fremført – bestemt ikke! Astrid Øye har formået at skrive teksten ned, så man ikke mister noget af historien, og at man stadig føler at man kan følge med, på trods af at situationerne er dybt absurde. Jens Jacob Tychsen gør det rigtigt godt som Hr. K, og det er dejligt at se ham i en ikke-komisk rolle som han tit ender I, selvom han gjorde det godt og udviste et stort komisk geni i både ”Bliktrommen” og ”Tribadernes Nat”. Tychsen fremstiller en mange-facetteret person som langsomt bliver mere sindssyg og desorienteret. Derudover skal nævnes Kitt Maiken Mortensen som er forunderlig forførrende og skingrende vanvittigt som advokatens assistent der tænder helt sindssygt på alt og alle som er anklagede – gal, grinagtig og uhyggelig på samme tid.
Iscenesættelsen af Kafkas ”Processen” fungerer optimalt under kyndig bearbejdning af Martin Tulinius og Astrid Øye. Forestillingen er velspillet og man bliver som publikum draget ind i et uhyggeligt og faretruende univers, man gerne vil ud af, men stadig helst blive i. Når forestillingen ikke får topkarakterer er det fordi at den alligevel mangler lidt kant og pondus, som virkelig ville kunne feje benene væk under en. Forestilling indfanger stemningen i romanen ”Processen” og fremhæver fint budskabet så det er uundgåeligt ikke at se sit eget samfund direkte spejlet i fortællingen. ”Processen” er en stor satsning som heldigvis fungerer optimalt og næsten gør en bange for at gå ud helt alene i vores store vel-arrangerede og systematiserede samfund.
Forestillingen er nærmest allerede udsolgt, så hvis du skal have billetter er det med at bestille!
Du kan læse mere om forestillingen på Republiques hjemmeside
Foto: Per Morten Abrahamsen
Anmeldt af: Ida Fredericia
