Teater Tugt præsenterer nyhederne på Betty Nansen

Teater Tugt leverer aktuelle nyheder til alle dem, som aldrig får åbnet deres dyrt optjente avis. Denne gang er det Ekstra Bladet, der står for skud, og deres nyheder bliver fortolket af Goodiepal, The Art of Escapism og resten af performerne fra Tugt kollektivet.

Hver fredag overtages jeg af en ufattelig følelse af dårlig samvittighed. Hver eneste fredag når den dyrt opsparede weekendavis dumper ind af brevsprækken, kryber den dårlige samvittighed langsomt ind på mig. Sirligt bringer jeg avisen ind i stuen og anbringer den på sofabordet. Der får den så lov at ligge ugen ud. Uåbnet. Komplet og aldeles efterladt ligger den så der og stirrer på mig med sit fordømmende samfundsengagerede ansigt og giver mig dårlig samvittighed, indtil en ny fredag indtræder og rutinen gentages. Derfor blev jeg simpelthen så glad, da jeg opdagede at Teater Tugt præsenterede nyhederne på Betty Nansen Teatret. Af sted drog jeg mod teatret med den forventningen om at få serveret ugens nyheder på et poleret sølvfad i netop en indpakning, jeg kunne forstå.

Teater Tugt har påtaget sig den opgave at præsentere ugens højaktuelle nyheder to gange i måneden i Betty Nansens teaterfoyer. Målet er at skabe en platform, som både er medie- og samfundskritisk, samt kunstnerisk grænsesøgende. På baggrund af en udvalgt nyhed, denne aften stod Ekstra Bladet for skud, skabes et kunstnerisk værk i løbet af blot 48 timer, som så vises på den pågældende aften. Værkerne har lov at bevæge sig frit kunstnerisk og Teater Tugt bestræber sig på at alliere sig med up-coming kunstnere inden for alle æstetiske områder.

Konceptet tiltalte mig. En oplagt mulighed, tænkte jeg, for en person, der ikke er helt god nok til at følge med i tre-parts forhandlinger, klimatopmøder, ministerrokader og i det hele taget halter lidt bagefter på up-to-date barometeret.

Med en øl i hånden betragtede jeg den iøjenfaldende orange scenografi, som nærmest mimede om et nyhedsstudie. Her blev aftenen til en begyndelse præsenteret på bedste ’nyhedsoplæser manér’. Med en stemmeføring der ledte tankerne mod et klassisk nyhedsstudie, præsenterede Teater Tugt selve aftenens koncept for publikum.

Jeg følte mig inddraget og dybt mærket af de to musikeres lyde og stemmer, og berørt af deres fortolkning af en ’Trump-klimakrise-nyhed’ fra Ekstra Bladet.

Herefter indtog kunstneren Goodiepal, som også er en del af Tugt kollektivet, scenen. Stilfærdigt ledte han efter sit talepapir. Alle lommer, og der var mange, blev gennemrodet. Han ledte efter ’terrorudsigten’. Navnet i sig selv syntes finurligt og æggende, og vi ventede i spænding, mens han lunefuldt fumlede med lommerne. Papiret blev fundet og terrorudsigten fremført. Teksten blev formidlet som en nyhedsoplæsning, omend en smule hastigt og mumlende. Som i en nyhedsstorm blev jeg bombarderet med udsigter til terror, så mange at jeg til sidst blev fortabt og opgav at lytte efter.

Efter ’terrorudsigten’ blev scenen klargjort til The art of Escapism, en musikalsk duo som Tugt kollektivet denne aften havde allieret sig med. Sedler, som vi havde udfyldt før forestillingen begyndte, blev anvendt i et smukt improviseret musikstykke kreeret gennem loopmaskinens magi. Jeg følte mig inddraget og dybt mærket af de to musikeres lyde og stemmer, og berørt af deres fortolkning af en ’Trump-klimakrise-nyhed’ fra Ekstra Bladet.

Tredje præsentation stod Tugt Kollektivet for. Fem performere sad på række i et venteværelse, mens tre andre performere akkompagnerede dem med et humoristisk musisk lydbillede. Klart og tydeligt fik de etableret sted, forbindelser, relationer og persongalleri. Efter mange mimiske finurligheder fik de alle øje på noget, der befandt sig bag publikum; en trusseløse model klasket op på forsiden af Ekstra Bladet. Karaktererne gik i interaktion med hinanden gennem replikker, hentet direkte fra Ekstra Bladets læseres kommentarer til nyheden ”Ups! Trusseløs model i tøjbommert på rød løber”. Det var som et portræt af Ekstra Bladets læsere i en undersøgelse af diskurs i et kommentarspor.

Slutteligt fulgte en diskussion om mangt og meget publikum og performere imellem.

Selve aftenens enkelte dele var uhyre interessante, undersøgende, underholdende og rørende, dejlige små eksperimenter, som har godt af at se dagens rampelys. En platform for det eksperimenterende, det tværkunstneriske og det tværmediale.

Jeg forlod Betty Nansen opfyldt om end en smule forvirret. Senere kom jeg i tanker om mine forventninger til aftenen. Det jeg havde forventet tog sig anderledes ud. Jeg fik ikke stillet mit up-to-date fix som håbet, men blev i højere grad præsenteret for en undersøgelse og refleksion over et nyhedsmedies diskurs, et miljø omkring et medie og hvorledes dette påvirker internettråde på websites. Jeg oplevede kunstneriske produktioner, som udsprang af en analytisk tilgang til et nyhedsmedies retorik og væren i samfundet.

Selve aftenens enkelte dele var uhyre interessante, undersøgende, underholdende og rørende, dejlige små eksperimenter, som har godt af at se dagens rampelys. En platform for det eksperimenterende, det tværkunstneriske og det tværmediale.

Jeg kunne som publikum godt ønske mig en klarere konceptuel ramme for eksperimenterne, men måske er pointe også at netop rammen er ligeså eksperimenterende. Jeg har så umådelig lyst til at sige at Teater Tugt selvfølgeligt skal og må eksperimentere med den konceptuelle ramme. Jeg ønsker, at de skal være undersøgende, sende følere ud, mærke efter, justere konceptet, lade eksperimenter hænge i luften uden stor forklaring. Men dog står jeg med en frygt for, at jeg som tilskuer kan risikere at falde af undervejs og derfra miste lidt af lysten til at forfølge den eksperimenterende nysgerrighed overfor medier, kunst, politik og magt, som Teater Tugt forsøger og gentagne gange lykkedes med at vække hos mig. Men det må vi jo lade komme an på en prøve, når Teater Tugt præsenterer nyhederne på Betty Nansen igen om blot to ugers tid.