Edison, 1.-31. marts
Lesbisk girlpower-teater med Anne Linnet som usynlig frontfigur
Sidste år så Kulturshot forestillingen “Hvid Magi” af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed. Derefter blev forestillingen total udsolgt, forlænget og udsolgt igen. Derfor måtte Kulturshot holde vejret og gennemlytte alle Anne Linnets plader for at forsøge at holde geisten indtil “Hvid Magi” blev genopsat her i marts, og sikkert bliver udsolgt ligeså hurtig som sidst (midt imellem vandt de lige en Reumert). “Hvid Magi” er en forestilling Kulturshot gerne ser igen, også i samme sæson, og “Hvid Magi” er helt sikkert også noget for dig – også selvom du hverken er kvinde, lesbisk eller feminist.
”Jamen, jeg er slet ikke sådan én som hørte Anne Linnet da jeg var teenager. Jeg kender slet ikke Anne Linnets sange”, vil du sikkert sige. Men tro mig! Du kender Anne Linnets sange. Du kender det utal af hits hun har lavet, som har sneget sig ind i din musikalske underbevidsthed. Og tro mig – du er Anne Linnet fan når du kommer ud fra Betty Nansens Edison scene og endnu større Sort Samvittighed fan.
For denne forestilling er mest fantastisk fordi spillerne/sangerne/holdet/kunstnerkollektivet Sort Samvittighed er fantastiske og selvfølgelig fordi rockmama Anne Linnet har skrevet nogle super smukke og gode tekster.
Dette er også en forestilling hvor effekten af god iscenesættelse bliver tydelig. Det eneste materiale til forestillingen er sådan set sangene. De bliver præsenteret i et eventyrligt og farligt univers, hvor 5 spejderpiger (sidste år var de 6, men Leila Vestgaard er ikke længere på scenen) med forfrosne knæ og farverig krigsmakeup slår lejr i en is-jungle. Pigerne slår telt op, laver bål, synger fællessange og bliver bange for mørket, fniser og griner, drikker sig fulde, men er der altid for hinanden og har altid Anne Linnets sange med sig i fjälräv rygsækken.
Du kender det utal af hits hun har lavet, som har sneget sig ind i din musikalske underbevidsthed.
Nogle gange kan det godt blive lidt for teater-agtigt – sådan noget med at råbe højt og sige hvad man føler. Men det de råber er ret godt, og på trods af denne lille teaterkliché sidder jeg alligevel og snøfter til (og synger lidt med på) ”Jeg er jo lige her” og ”De røde dansesko”. Ikke fordi forestillingen er sørgelig og hård at se, som sådan. Anne Linnet har bare lavet mange rigtig rørende ballader som prikker til ens tårekanaler. Hun har dog også lavet rigtig mange festlige hits. Så ja, det ene øjeblik sidder man og rokker med på ”Jeg har tabt mit hjerte” og ”Glor på vinduer”, det næste sidder man og græder til ”Forårsdag”. Sangene handler om kærlighed og om at blive forladt, at springe ud som lesbisk og at være top liderlig. For spejderpigerne handler det om at blive voksen og og blive kvinde. Droppe lille-pige spejder kostumet fra 1. akt og blive til frådende hunulve i 2. akt. For de er vist slet ikke så søde og pussenussede disse piger som vi først troede. Det bliver tydeligt da Kitt Maiken Mortensen i raseri giver publikum en ordentlig svada:
Du troede du kendte mig. Det gjorde du så ikke lige! Du troede du tændte mig. Det gjorde du så ikke lige! Du troede at jeg var en pæn pige – og det var jeg så ikke lige!
Forestillingen vil få dig til at elske hver og én af medlemmerne af Sort Samvittighed. Det er en forestilling med stærke og elskelige kvinder, ligesom Anne Linnet. Men skynd dig at få billetter, for det er en forestilling som sikkert hurtigt vil blive udsolgt hurtigt (igen).
Læs mere om forestillingen Hvid Magi, kunstnerkollektivet Sort Samvittighed og bestil billetter på billetbillet.
(Foto: Per Morten Abrahamsen)
