En alene stund med djævlen, på et hotelværelse, hvorfor ikke?
Teater FÅR302, 15. september – 11. oktober
Dramatikeren Lucas Svensson er igen på banen hos FÅR302. Sidst var han aktuel med ”SMERTEN” som han lavede i samarbejde med Ulla Henningsen, og som hun så smukt forløste.
Denne gang har han skrevet en monolog, der foregår på et hotelværelse i Manila, Filippinerne. Her møder vi Tysklands store skuespiller fra 1940’ene, Gustaf Gründgens. Kendt for sin karakter Mefisto. Han er i pensionsalderen, og ser nu tilbage på sit liv og sin strålende karriere. En karriere som dog har fået en del medvind ved at spille på Nazisternes hold. Hvilket har givet ham en status som teaterchef og filmstjerne.
…Pauli Ryberg viser flere steder hans fanden i voldske karakter, og hans mimik, er i topklasse…
Rummet er fantastisk! Den lille ”sal”, hvis man kan kalde den det, er klar til publikum. Klar på den måde, at der på hver et sæde ligger en orientalsk vifte Filippinerne-Style, til hjælp, hvis det skulle blive en varm omgang. Har man været på FÅR302 før, ved man, at det bliver det.
Denne gang passer det nu ret godt, nå vi skal være i hus med djævlen. Den lille intimscene, er spartansk indrettet. I midten en stor dobbeltseng, og over dén et enormt spejl, jeg mener ENORMT. Spejlet hænger skråt i vinkel ud fra væggen. En genialitet fra scenograf Nikolaj Trap. Det gør rummet større og giver publikum mulighed for at se skuespillerens ansigt, når han tager monologer liggende i sengen.
I rollen som Gustaf Gründgens, og alene på scenen, har vi Pauli Ryberg. Her i en af teaterkunstens sværeste discipliner. Monologen. Stykket er halvanden time langt, så mit bud må være et manuskript på i omegnen af 25 sider. At huske det er imponerende!
Premierenerverne spiller da også ind, men ikke noget som en håndfuld stikord ikke kan rode bod på. Pauli formår at spille sig fra den lidt hakkende begyndelse og drager os med ind i den tragikomiske og sorte monolog. Pauli Ryberg viser flere steder hans fanden i voldske karakter, og hans mimik, er i topklasse, mon han har gummiansigt? Flere gange leder han mine tanker i retningen af skuespillere som Jim Carry.
Han giver os et smukt, nuanceret billede af figuren Gustaf, og rammer både ondskab og skrøbelighed.
Sympati for Djævlen er en spændende, og interessant historie om en skuespillers nedtur og sidste råb om anerkendelse og nærhed.
Kulturshot.dk giver ”Sympati for Djævlen” 4 sprøjter!
