Made in India

made-in-india

4 kanyler

Infotainment om en anden slags menneskehandel
Teater Grob, 15. – 24. november

“Made in India – notes from a babyfarm” er en dokumentar-forestilling, der ligesom ”almindeligt” teater vil fortælle en historie. Den gør det bare på en meget anderledes måde.Made in india
Historien handler om rige, (hvide) barnløse par, der rejser til Indien for at få opfyldt deres drøm om få et barn. Eller ikke bare at få ”et barn”, men at få ”vores barn”. Efter smertefulde oplevelser med insemination, døde fostre og graviditet udenfor livmoderen, er det ikke svært at forestille sig deres desperation. Men historien handler faktisk endnu mere de kvinder, der hjælper dem ud af den desperate situation. De fattige indiske surrogatmødre der bærer de hvide udlændinges embryoer i 9 måneder, indtil de fødes ved kejsersnit. Det er bedst hvis de fødes ved kejsersnit, for så kan det planlægges så det passer de “rigtige” forældre bedst.

I princippet er det vel en win-win situation. Den ene side får det barn de har drømt om, den anden side får penge til at kunne forsørge deres egne børn. Og mange flere penge end de normalt kunne tjene. Whats not to like?  – Ja det er også hvad forestillingen handler om.

“Made in India” er lavet af Global Stories i samarbejde med den indiske sociolog Amrita Pande, der har brugt 6 år på at lave feltarbejde på en ”babyfarm” i Anand, Indien. Hun er først og fremmest sig selv. Hun introducerer hvad vi skal se. De mennesker hun har mødt og de skæbner hun har oplevet, bliver iscenesat og bragt til live. Både af hende selv, men også af hendes back-up skuespiller Nanna Bøttcher. Bøttcher spiller alt hvad Amrita beder hende om, og taler på enten engelsk eller dansk, alt efter Amritas anvisninger: ”Nanna, I think it would be better to let Jennifer speak in your language”.

Det er en mærkelig blanding af dialoger, baseret på de mennesker Amrita har interviewet og hendes observationer undervejs. Der optræder både stemme- og lydklip og masser af videooptagelser fra Anand og af de surrogatmødrene, der er med til at gøre dokumentationen livagtig.

doku-teatret er bestemt en genre der bør udvikles

I 2. akt, får publikum mulighed for at stille spørgsmål til både Dr. Patel, der leder Babyfarmen i Anand, en af rugemødrene, og Amrita selv. Amrita udgiver sig både for at være Patel og rugemoren og det gør hun fantastisk. Det er rørende at se hvor godt Amrita kender de mennesker hun har skrevet om, og er i stand til at gengive dem, ærligt, oprigtigt og med humor. Der er noget særligt over at høre mennesker fortælle, om det de brænder for.

Det er svært at bedømme en dokumentarforestilling på samme måde som en ”almindelig” forestilling. Præmisserne er anderledes, menMade in Indiafår 4 shots, bl.a. på grund af den nyskabende dokumentaristiske form – doku-teatret er bestemt en genre der bør udvikles. Det er glimrende form til at skabe dialog om emner, som for eksempel surrogatmødre, hvilket netop er målet med denne forestilling.

Du kan læse mere om “forestillingen” på Teater Grobs hjemmeside og på Global Stories.

Anmeldelsen af Johanne Hav Hermansen

Johanne Hav Hermansen

Jeg er bachelor i litteraturvidenskab, med tilvalg på teatervidenskab, og finder transformationen fra tekst til teater meget interessant. Jeg er både til helt klassisk skuespil og den skæve, moderne forestilling. Jeg går op i troværdige replikker, og skabelsen af rum på scenen. Jeg elsker Thure Lindhardt og synes Macbeth er en kæmpe winer. Store teateroplevelser har gennem de senere år været En Skærsommernatsdrøm på Folketeatret, Orakler på Republique, Skakten på Caféteatret og Hotel Paradiso på Teater V.

Vær den første til at kommentere