Livlægens besøg

livlaegens-besgoe

2

Betty Nansen Teatret, 17. november – 31. december

Er der en læge i salen?

En eventyrlig og virkelig historie skal til at udspille sig for mine øjne. En historie som er blevet fortalt mange gange. Både i romanen af samme navn, i spillefilmen ”En kongelig affære”, med moderne fortolkning i spillefilmen ”Caroline” og i 4 klassetrins historiebøger ”Ind i historien”.
Joh vi kender den godt, men den har utallige vinkler og kan fortælles på hundrede måder.

 

”Elliot Hove er stærkt og energisk bakket op af Nicolai Dahl Hamilton og Asbjørn Krogh Nissen, som henholdsvis Guldberg og Brandt”

 

Denne gang har vi Kong Christian VII i fokus i skikkelse af Elliot Crosset Hove. Og lad os begynde her. Elliot spiller en formidabel forestilling og gør det virkelig godt. Man forstår hurtigt, at kongen måske slet ikke er så gal endda, men at omgivelserne (hoffet) presser det skrøbelige sind til bristepunktet i håb om at holde magten i hænde. Hove er overbevisende og samtidig stærkt og energisk bakket op af Nicolai Dahl Hamilton og Asbjørn Krogh Nissen, som henholdsvis Guldberg og Brandt. Magiske momenter opstår mellem de 3 spillere, og her mærker jeg virkelig en intensitet stråle ud af det flotte, mørke, nærmest fængselscelle-lignende scenerum. Imponerende skabt af scenograf Karin Betz!

livlaegens-besgoeLigeledes må kostumerne have en kæmpe ros; de er vildt smukke og deres mange detaljer og flamboyante karakter står i smuk kontrast til scenens minimalisme.

Men herefter er der brug for kunstigt åndedræt.

Jeg savner indspark fra stærke, garvede skuespillere fra resten af holdet, hvis karakterer virker kastrerede. Skuespillerne kan dog ikke spille det hverken mere tight eller (ret meget) mere intenst, som jeg ser det. Det er på manuskriptplan, der ligger en udfordring. Det hele er simpelthen for forklarende og fortællende og forestillingen mangler frem for alt tempo. Det virker til, at det er svært for skuespillerne at ”gå efter målet”, når de har brugt 5 linjer på af forklare, hvad de vil gøre.

Ideen med at flytte fokusset væk fra affæren mellem Struensee og Caroline og over på kongen er rent faktisk interessant- og lykkedes! Og det er da også spændende, at fortællingen har ligheder med den politiske situation i dagens Danmark.
Men grebet og ideerne er pakket sjusket ind rent visuelt og især i arrangementet. Der er et utal af ind- og udgange. Ind højre, ud venstre, frem på for scenen og beskue ”den 4 væg” i en kort monolog, op på 2 rækker, osv. Hvis det ikke var for skuespillernes høje niveau, og selvfølgelig scenens tekniske overlegenhed, kunne jeg ligeså godt være trådt ind på det forkerte teater. Den éne gang hvor man bryder med det klassiske format, hvor stolene flyver rundt og skuespillerne ruller ind på scenen, virker forceret og søgt.

Jeg sad midt i salen og kunne tælle flere publikummer, der forlod salen i pausen. Trods gode skuespilpræstationer læner ”Livlægens Besøg” sig op ad diagnosen dødkedelig

Kulturshot giver ”Livlægens besøg” 2 sprøjter.
Du kan læse mere om forestillingen på Betty Nansens hjemmeside her.

Foto: Natascha Thiara Rydvald

Jacques le Renard

Uddannet fra Rødkilde teaterhøjskole 2011, skuespiller aspirant, og instruktør samt skuespiller på flere forestillinger i det Københavnske undergrundsteater de seneste 3 år. Bl.a. "Væk ham ikke" - Teateret ved Sorte Hest, 2012, "Fra nu til nu" - MungoPark Teaterbattle, 2012, "Stor Ståhej for Ingenting" - Krudttønden, 2013 og ”Aftalt spil" - MungoPark Teaterbattle, 2013 Jeg har tidligere spillet en masse musicals og sætter stor pris på den genre, når det er udført med nerve og sjæl. På det seneste har det klassiske teater haft min store interesse. Jeg er både til de ældre og de moderne klassiske værker. Ligesom jeg finder stor glæde ved fysisk og absurd teater. For mig skal teater helst give genklang hos tilskueren, eller provokere denne, så han/hun tvinges til at se ting i et andet perspektiv. Samtidig vil jeg altid sige at kunst er kunstigt.

Vær den første til at kommentere