Kød og blod

koed-og-blod

5 kanyler

En fandenivoldsk granskning af kroppen og dens uendelige muligheder
Bådteatret, Graense-Loes, 28. oktober – 9. november

Hele rummet er draperet i løvgrønt, loftet er dækket af lyst stof og videoprojektioner danner et barokt, malerisk landskab, mens små buttede cupido’er hænger i kødkroge og basker med vingerne. Vi er i et vakuum af altomsluttende teater.

kød og blod

“Kød og blod” er en montage af forskellige scenarier forskudt i tid og rum. Et øjeblik er vi i barokkens overflod, og i det næste er vi tilskuere til to unge mennesker, der med hver deres kropslige skavank, mødes på en hospitalsgang. Graense-Loes spiller på skellet mellem det humoristiske og det skræmmende, mens de problematiserer vores syn på kroppen og vores stigende lyst til at ændre i det, der er blevet os givet. Bodybuilding, pubertet, sex, kosmetiske og medicinske operationer og døden er nogle af de emner, der bliver taget op. For i vores tidsalder er der ingen grænser. En ny røv? Det skal du få! Har du brug for en anden lever? Den klarer vi snildt. Gud er kørt ud på et sidespor, og du alene er herre over din krop. “Kød og blod” belyser denne tankegang med teenagerne som målgruppe, og resultatet er en dejlig forestilling, der sender én hjem med masser at tænke over.

Hvis alt ungdomsteater var som “Kød og blod”,
ville de danske teenagere ikke lave andet
end at rende i teatret…

På scenen står Kristine Elmedal og Thomas Nielsen, og de gør det godt. Der skal både talent og god instruktion til, for at to voksne mennesker kan personificere teenagere på en troværdig og ikke kliché-agtig måde. De går all in, og stiller deres egne kroppe til skue – ikke en nem opgave, når ens publikum er en skare af pubertetsprægede og alvorsforskrækkede teenagere, hvis eneste reaktion på følelser er den nervøse fnisen. Når det er sagt, så er jeg overbevist om, at “Kød og Blod” ramte plet hos sin målgruppe.

Forestillingen veksler elegant mellem det absurde og det helt naturalistiske, og rammer plet i begge genrer. Især skildringen af kvindens anatomi og de følelser og frustrationer der knytter sig til denne, bliver leveret med overbevisning. Her manglede jeg desværre et mandligt kontrapunkt. Om jeg er farvet af mit køn og mine egne erfaringer, skal jeg ikke kunne sige, men jeg følte, at der blev fokuseret på den kvindelige oplevelse af kroppen, og savnede, at der blev gravet mere i drengenes udvikling, forbilleder og idealer.

“Kød og blod” er en legende forestilling uden tabuer. Alting spiller, og både skuespil, scenografi og lyd får i den grad det hele til at gå op i en højere enhed. Hvis alt ungdomsteater var som “Kød og blod”, ville de danske teenagere ikke lave andet end at rende i teatret, for det er virkelig sublimt. Kulturshot sender 5 kanyler i Graense-loes’ retning.

Læs mere om forestillingen og kompagniet Graense-Loes.

Anmeldelt af  Tine  Hjorth

Tine Hjorth

Jeg er uddannet kandidat i Teatervidenskab og performancestudier på Københavns Universitet, og arbejder freelance som forestillingsleder både i vækstlaget og på de etablerede scener. Jeg holder af teater, der har en skarp visuel profil, og som tør berøre både de store spørgsmål og de helt nære hverdagsemner.

Vær den første til at kommentere