Entropolis

Forestil dig dette scenarie: Dig og 50 andre mennesker er blandt de få, som har muligheden for at tage til Mars. En tur som ingen andre mennesker har taget før, og som vil skrive dig direkte ind i verdenshistorien. En tur der vil rykke til, hvad der er muligt for mennesket, og måske det første skridt mod at bosætte andre planeter. Men det er også en tur, som du ikke kommer hjem fra.

Hvis du vil leve på Mars, må du også dø på Mars – i hvert fald i dette setup. Men der er kun 2 pladser i rumraketten. Er det to pladser du vil kæmpe for? Eller vil du hellere blive på dit velkendte miljø på jordens overflade?

Publikum i “Entropolis” skal kæmpe om at være de sidste to, som får plads i rumraketten mod Mars. Hele forestillingen er en lang udvælgelsesproces, hvor publikum skal tage stilling om, og hvorfor de vil til Mars. Og hvorfor de selv er den bedste kandidat. Dette sætter publikum overfor et temmelig seriøst tankeeksperiment. Hvilke egenskaber skal der til for at fuldføre sådan en opgave? Hvilket slags hold skal der til for at de kan fungere? Og hvilke udfordringer kan man opleve? Og hvis man kommer afsted, hvad vil man så tage med sig fra jorden? Et fotografi? En bamse? En bog? Og hvordan vil man sige farvel til venner, familie…. ja hele jordens befolkning?

Ved at udsætte publikum for dette tankeeksperiment bliver forestillingen, denne leg vi leger sammen, til  en alvorlig fortælling om menneskehedens udvikling og meningen med livet.

“Entropolis” er skabt af Cantabile 2 i samarbejde med den svenske gruppe Bombina Bombast(Stefan Stanisic, og Emma Bexell), som arbejder med nye teknologier i scenekunsten. Cantabile 2 arbejder med “human specific” forestillinger og disse to agendaer samles perfekt i “Entropolis”, hvor både teknikken og de menneskelige historier bliver bærende for fortællingen om rumrejsen til Mars. I “Entropolis” er det publikum, som kommer til at sætte krydderi på forestillingen, med deres valg, holdninger, personlighed og reaktioner. Ligesom i et realityshow, hvor castingen er afgørende for produktet.Inden jeg så  “Entropolis” havde jeg “binged-listened” hele Third Ear og Politikens fantastiske podcastserie; “Livet på Mars”. Så jeg var helt med på fascinationen af Mars og menneskets vilje til at udforske det uendelige rum (og jeg vil anbefale alle at lytte til denne og Third Ears andre podcast).
Jeg må indrømme at jeg blev smittet af den entusiastiske halvdel af publikum, som valgte at kæmpe om at komme til Mars, men jeg vil hellere holde jordforbindelsen.

“Entropolis” er en interessant, morsom og tankevækkende forestilling, hvor publikum virkelig får lov til at være  i spil.