En sand røverhistorie

5 kanyler

En lille, magisk fortælling om et julemirakel, set fra en kanehængekøje

Teatret Gruppe 38, 3. – 19. december

Har du nogensinde lagt dig til rette i en hængekøje først i december måned? Det har du måske, men har du nogensinde oplevet et lille teatermirakel samtidigt? Hvis ikke, har du nu muligheden hos Teatret Gruppe 38 i Aarhus. Deres forestilling, som vitterligt er en sand røverhistorie, fortælles nemlig til et publikum, der slanger sig i kanehængekøjer, spændt ud i en cirkel rundt om den lille scene.en sand røverhistorie

Forestillingen er primært en monolog, med enkelte afbrydelser fra de tilstedeværende lys-, lyd- og effektmænd. Bodil Alling er historiefortælleren, hun beretter til publikum om drengen Johannes, der så inderligt gerne vil være munk. Hun beretter om røverfamilien – røverfar, røvermor og røverungerne – der bor dybt, dybt inde i Göringeskoven og som røver alle der vover sig igennem den. Især røvermor er så skrækkelig en skikkelse, at ingen vover at sige hende imod; alle må gøre, som hun forlanger af dem. En dag kommer røvermor og røverungerne forbi den klosterhave, hvor Johannes arbejder. Klosterhaven er den dejligste have i hele omegnen, ja måske i hele verden! Og røvermor bliver så begejstret, at hun nægter at lade sig føre ud af haven, selvom Johannes forsøger. Så griber den kloge, gamle abbed Hans ind. Haven er hans kunstværk, og han glædes ved synet af den ellers gnavne og fæle røvermor, der finder behag i hans værk. Pludselig skifter røvermor dog mening – klosterhaven er vist ikke lige så skøn, som en anden have hun kender. I Göringeskoven sker der nemlig hver jul et julemirakel! Julenat forvandler skoven sig til en blomstrende sommerhave, for at fejre at Jesusbarnet blev født denne nat. Denne historie interesserer naturligvis abbed Hans. Han ønsker, sammen med Johannes, at drage op til røverfamiliens gemmested i Göringeskoven, så han ved selvsyn kan se denne smukke have. Hvis der vitterligt sker et julemirakel, ønsker han at skaffe et frihedsbrev til røverfamilien, så de atter kan leve blandt de andre beboere i byen og fejre jul sammen i fred og fordragelighed.

Bodil Alling er en mester udi historiefortællingens kunst…

Om missionen lykkes for abbed Hans og Johannes, og om der vitterligt findes et julemirakel i Göringeskoven, må du hellere selv få lov at opdage. Én ting er dog sikkert: ”En sand røverhistorie ”tager dig med på et sandt lille juleeventyr, der er en fornøjelse for både store som små. Jovist, forestillingen henvender sig nok allermest til børn, men Bodil Alling er i sandhed en fantastisk historiefortæller, og hun formår at holde mig tryllebundet gennem hele forestillingen. Dette skyldes også de fabelagtige lyseffekter på sceneloftet. Her udspiller sig smukke figurer, trætoppe og stjernehimler, som komplimenterer forestillingen på bedste vis; og som i særdeleshed kommer til sin ret, når man ser dem fra sin kanehængekøje. Både lys- og lydeffekter og lokalets lave temperatur giver desuden publikum en fornemmelse af vitterligt at befinde sig i skiftevis en smuk og lys klosterhave og en mørk og kold røverskov.

”En sand røverhistorie” er en børnefortælling, som også voksne kan have glæde af. Den tager dig med på en eventyrlig rejse og fortælling om julemirakler, om det gode og det onde, om frygt og om glæde. Bodil Alling er en mester udi historiefortællingens kunst, og hun bærer forestillingen fantastisk. Det hele varer kun cirka 45 minutter, men denne lille time giver et magisk pust til din decemberdag, og efterlader dig med en rar følelse i kroppen og et stort smil på læben. Kulturshot giver fem kanyler til ”En sand røverhistorie”.

Du kan læse mere om Teatret Gruppe 38 og forestillingen her.

Anmeldelt af Louise Højmark

Jeg er vild med ord og formidling, og derfor læser jeg Analytisk Journalistik ved Aarhus Universitet. Når jeg ikke sidder med hovedet i studiebøgerne eller interviewer spændende mennesker, elsker jeg at gå i teatret, se film og godt tv samt læse tykke romaner og velskreven journalistik. Min interesse for teater opstod, da jeg i foråret 2010 gik på Oure Højskoles teaterlinje. Her fattede jeg straks interesse for teatret som medie og fortællekunst, og jeg har elsket og dyrket det på interesseplan lige siden. Jeg er især begejstret for forestillinger, der formår at kombinere humor og dybde. Jeg kan godt lide at forlade teatersalen med en følelse af, at forestillingen har givet stof til eftertanke. Når det er sagt, er jeg dog også vild med både teaterkoncerter og teatermusicals. Blandingen af teater, sang og dans giver mig næsten altid en glad følelse i maven og et kæmpe smil på læben.

Vær den første til at kommentere