Afdelingen for mindre planter

4

Komisk hverdagsdrama, med absurd tvist!

Teater Grob, gæstespil af >>Teatret<< & TeamTeatret 6. – 21. februar

På Lunds planteskole sker der ikke det store. Krisen kradser og medarbejderstaben er blevet beskåret, så den nu kun består af Dorthe  og Lis. De arbejder i den eneste tilbageværende afdeling på planteskolen. Afdelingen for mindre planter. Deres job er at sætte stiklinger i plantebakker, et meget ensformigt job dag ud og dag ind, som de 2 kvinder underligt nok holder rigtig meget af. Her er tryghed og rutine.

Desværre må Lund endnu engang til at skære ned i medarbejderne, og med hele 50 procent. Så derfor må en af de 2 kvinder rejse. Hvem der skal gå, lader Lund være op til kvinderne selv at finde ud af.  Og så sker der pludselig store ting i de små lokaler på planteskolen.

…Marie Mondrup og Stine Schröder Jensen er undervurderede… 

Scenograf Gitte Baastrup har frembragt en lille fin scenografi. Man har virkelig følelsen af at befinde sig bagerst i et lille lokale i et gartneri, blandt potter, plantebakker, kunstgødning, plantemuld, vandslanger og alt hvad der måtte høre til.  Så fint!

Karaktererne er virkeligt underholdende. Henrik Prips karakter Lund, er fuld af humor. På ” De nattergale”- måden (er det så godt? Ja det er det!) Prip har givet ham  mange spændende lag. Lund er både omsorgsfuld, kontant, meget rolig og samtidig en lidt springfarlig bombe.
Både Marie Mondrup og Stine Schröder Jensen er undervurderede, de har skabt nogle dejlige kvinder i Lis og Dorthe. Den ene mere blank end den anden. To forhutlede individer. Den ene ”tør” sove hjemme, og den andens største opgave er at få råd til en cykel og en Legolands tur til datteren. Jeg følte fra første sekund med de 2 kære kvinder. Fantastisk grundkomiske og perfekte til et reality program om udkants Danmark.
Deres samspil er morsomt ad helvede til og de mestre pausernes kunst, uden at tabe tempoet det mindste. Knald godt arbejde!Afdelingen for mindre planter

Forestillingen er humoristisk skrevet og flere gange forekommer der absurde seancer med underfundige musical indslag. Komikken virker til tider en smule søgt desværre.
Men jeg synes ikke det står for skuespillernes regning. Det er mere på manuskript plan. Mest af alt, går det ”galt”, i den drømmeagtige absurde seance, hvor Marie Mondrup i sin sidste exit, skal op i en trapez. Det lidt som om man søger et godt udgangs grin. Også på grund af trapezen ikke har været en del af scenografien so far, men kun giver mening på grund af en spinkel reference til karakterens brændende ønske om at rejse med cirkus.
Andre af de absurde seancer virker glimrende. For eksempel er det virkelig morsomt da Henrik Prip bryder ud i sang og sangen udvikler sig til et større nummer, med Lis og Dorthe som kor og dansepiger.

Det er i den grad spændende når livets små problemer bliver store, og det lille hverdagsdrama, man søger med lup for at finde, pludselig er tilstede, det forstørres, og betyder ALT for vores skrøbelige og ikke omstillingsparate eksistenser.
Det lille hverdags drama længe leve! Det skal jo ikke være store arvesager/Utroskab alt sammen. Det handler også om at få råd til små ting i hverdagen. Og ikke miste sit job!

Kulturshot.dk giver 4 store sprøjter til “Afdelingen for mindre planter” på Teater Grob.
Du kan læse mere om forestillingen på Teater Grobs hjemmeside.

FORO: Christian Geisnæs
Anmeldt af Jacques le Renard

Uddannet fra Rødkilde teaterhøjskole 2011, skuespiller aspirant, og instruktør samt skuespiller på flere forestillinger i det Københavnske undergrundsteater de seneste 3 år. Bl.a. "Væk ham ikke" - Teateret ved Sorte Hest, 2012, "Fra nu til nu" - MungoPark Teaterbattle, 2012, "Stor Ståhej for Ingenting" - Krudttønden, 2013 og ”Aftalt spil" - MungoPark Teaterbattle, 2013 Jeg har tidligere spillet en masse musicals og sætter stor pris på den genre, når det er udført med nerve og sjæl. På det seneste har det klassiske teater haft min store interesse. Jeg er både til de ældre og de moderne klassiske værker. Ligesom jeg finder stor glæde ved fysisk og absurd teater. For mig skal teater helst give genklang hos tilskueren, eller provokere denne, så han/hun tvinges til at se ting i et andet perspektiv. Samtidig vil jeg altid sige at kunst er kunstigt.

Vær den første til at kommentere