Break on through

4

Musikkens klub 27 legender vækkes for alvor til live!

Københavns Musikteater, Impuls, 9. – 14. december

På Københavns Musikteater, denne grå tirsdag aften, er stemningen høj og foyeren summer af spænding. Programmet står på Rock n´Roll krydret med mystiske konspirationer om hvorfor så mange af musikkens store legender dør i en alder af 27 år.

En af de helt store sus fra det hinsides er da Jimi Hendrix kommer på scenen, og i bedste Hendrix stil begynder en af sine lange psykedeliske taler…

Salen er næsten rippet for scenografi lige bortset fra et badekar og et gulvtæppe. På bagscenen er bandet hævet en smule, og i mørket kan man skimte at musikerne står klar. Bag dem er der placeret en kæmpe projektorskærm som bagtæppe.
Og så… Genopstandelsen!….ikke den med Jesus, men så godt som.

Op af badekarret, i hvilket hans overdosis fandt sted for over 43 år siden, rejser en næsten nøgen Jim Morrison sig op (Jesper Tønnes). Han går mod mikrofonen og til lyden af bækkener der bliver pirret, guitarer der bliver pint, samt et fantastisk vandorgel, bliver det hele skudt i gang med titelnummeret Break on Through. Sangen leveres med en kraftfuld stemme og en energi, så man føler vi står lige foran scenen til en koncert med The Doors. Jeg skal lige love for vi kommer godt fra start!
Herfra bliver vi ledsaget gennem stykket af en lettere uhyggelig konferencier karakter (René Wormark) der foregiver at være ejeren af den så omtalte Klub27.

Det spændende med teaterkoncerter er altid, hvordan der er vægtet mellem, hvor markant meget plads de forskellige elementer skal have. Sangene, musikken, monologerne, billederne eller historierne. Her er det ret så raffineret gjort!break on through
En af de helt store sus fra det hinsides er da Jimi Hendrix kommer på scenen, og i bedste Hendrix-stil begynder en af sine lange psykedeliske taler, alt imens han vrider sin guitar. Det er utroligt overbevisende og ud over sit kæmpe talent med en guitar, viser Hendrix (Bjartur Dal Christoffersen) et smukt karakterarbejde med velleverede monologer!

Vi får igennem forestillingen mange fine billede:  Henriette Katrine Lund synger os helt ind under huden på Jannis Joplin og imponerer flere gange med sin stærke vokal. Smukt iscenesat med stemningsbilleder i baggrunden fra de glade 60’ere. Vi får også en meget smuk accapella version af nummeret Mercedes Benz, nærmest bedre leveret end Jannis selv.
Mellem møderne med vores legender, giver vores konferencier os lidt at tænke over… hvordan bliver legenderne skabt? Hvordan skabes en rockstjerne? Hvem er bandet bagved frontfiguren, hvad føler de og så videre? Dejligt at se lidt skæve synvinkler.
Vi møder også en af Klub27´s yngste medlemmer. Kurt Cobain vækkes til live af Alex Friis Nielsen, der i en 80’er drengerøvs stil får mig til at tænke på mine tidlige skoleår og en af mine første cd køb; Nirvana – Nevermind! F**k et godt album. F**k en fed stemme Alex Fris Nielsen har!

Forestillingen leveres med en utrolig energi, smuk lyd, af nogle meget lovende talenter på den Københavnske scene!
Jeg havde sådan ønsket mig at se Amy Winehouse portrætteret også, men det må så blive næste gang. For der er ingen tvivl om der bliver en næste gang!
Det er en oplevelse værd at tage i Københavns Musikteater og se Break On Through! Kulturshot.dk giver Break On Through 4 sprøjter!

Du kan læse mere om forestillingen på Københavns Musikteaters hjememside.

Uddannet fra Rødkilde teaterhøjskole 2011, skuespiller aspirant, og instruktør samt skuespiller på flere forestillinger i det Københavnske undergrundsteater de seneste 3 år. Bl.a. "Væk ham ikke" - Teateret ved Sorte Hest, 2012, "Fra nu til nu" - MungoPark Teaterbattle, 2012, "Stor Ståhej for Ingenting" - Krudttønden, 2013 og ”Aftalt spil" - MungoPark Teaterbattle, 2013 Jeg har tidligere spillet en masse musicals og sætter stor pris på den genre, når det er udført med nerve og sjæl. På det seneste har det klassiske teater haft min store interesse. Jeg er både til de ældre og de moderne klassiske værker. Ligesom jeg finder stor glæde ved fysisk og absurd teater. For mig skal teater helst give genklang hos tilskueren, eller provokere denne, så han/hun tvinges til at se ting i et andet perspektiv. Samtidig vil jeg altid sige at kunst er kunstigt.

Vær den første til at kommentere