Multikunstnerisk performanceprojekt

Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Teater, 5. oktober – 7. december

9 kunstværker, 9 tekstforfattere og 9 performere. Sammen skaber de 9 værker præsenteret hen over 9 søndage.

Projektet er ambitiøst og prøver at forene flere forskellige kunstarter til et samlet værk som på hver deres måde belyser kunsten. Hver performanc varer ca. 10 minutter og foregår ved eller i samspil med det kunstværk der er blevet udvalgt til performancen. Formen er en slags tag-selv-teater hvor man bevæger sig rundt på Statens Museum for Kunst, og selv vælger hvilke performances man vil se. På den måde minder “forestillingen” om at gå på museum. Værkerne kører i loop og er som sådan tilgængelige når man har lyst til at se dem. Nyder man én performance, kan man se den flere gange, men må så desværre give afkald på at se en af de andre otte.

Det er en god idé at kombinere kunstarterne på denne måde, og det giver en dybere indsigt og forståelse af de billedekunsteriske værker. Det er primært dem som åbner sig op, og lader historier strømme ud af sig. Det er hverken særlig moderne eller banebrydende, men det åbner i hvert fald de klassisek og lidt tunge værker op for mig, og får mig til at tænke på hvilke andre historier disse værker mon kan fortælle hvis jeg kigger længe nok på dem.

hun længes efter sin mands opmærksomhed og begær, men at hans virkelige store kærlighed altid vil være kunsten

Stort set alle værkerne i “9*9*9” er ældre og klassiske værker af bl.a. Vilhelm Hammershøi, L. A. Ring og Henri Matisse, og man kunne godt savne nogle lidt mere moderne værker. Tekstforfatterne er store annerkendte forfattere som Hanne-Vibeke Holst, Pia Tafdrup og Ursula Andkjær Olsen, og skuespilleren er stort set alle uddannet fra Teaterskolen. Det hele bliver tilmed fremført i den klassiskes kunsts højborg; Statens Museum for Kunst.
For mig bliver det en lige lovlig højkulturel og poleret event. Det hele er lækkert og spiseligt, men jeg kunne godt savne noget mere kant og provokation.

Der er kun et enkelt værk fra vores årtusinde; installationen “Campingvognen” af Kenneth A. Balfelt og FOS fra 2004. Det er et friskt pust med en deltilhørende frisk og humoristisk tekst opført af Erling Jepsen. Denne performance adskiller sig også fra de andre ved at være spillet langt mere naturarlistisk. Vi møder en stof(mis)bruger som har bosat sig i Campingvognen, og han fortæller os akavet om sit liv og sine drømme. Teksten er skrevet til at blive fremført, hvor i mod mange af de andre teskter måske ligeså godt kunne være blevet læst. Teksterne er til tider også ret højlitterære (i hvert fald for mig på en lidt doven søndag aften) og til tider lidt svært tilgængelige. Ved nogle af performancene ønskede jeg at jeg kunne få lov til at læse teksten selv et par gange, eller have forfatteren til at fremføre den.

Jeg vil dog anbefale at man tager en halvleg og nyder et glas i museets skulpturgang eller nyder aftenens menu: en tallerken med 9 små retter.

Der er mange performances som gør indtryk på mig, bl.a. Maibritt Saerens fremføresel af Hanne-Vibeke Holsts tekst baseret på Matisses “Portræt af Madame Matisse” fra 1905. Her spiller Saerens Matisses kone, som fortæller om hvordan hun længes efter sin mands opmærksomhed og begær, men at hans virkelige store kærlighed altid vil være kunsten. Pludslige kan man sætte sig ind i hvorfor Matisse måske har fremstillet sine kone på en mindre flaterende facon, og hvordan hans kone har reageret på det.
Jens Smærup Sørensens tekst til værket “Malkeplads ved herregården Vognserup” fra 1847 er også meget interessant fordi teskten dykker ned i det tilsyneladende banale malerei af nogle køer på en mark. I Mikkel Arndts fremførsel af teksten, handler billedet pludslig om malerens forelskelse i køerne, hans foragt for den almindelige bonde og hans fascination af malkepigens generte rødmen. Her bliver værket altså virkelig åbnet op, og man ser hvor mange forskellige historier det pludslige rummer.

“9*9*9” har som sagt 9 afdelinger og sætter man lidt fart på kan man sagtens nå at se dem alle. Jeg vil dog anbefale at man tager en halvleg og nyder et glas i museets skulpturgang eller nyder aftenens menu: en tallerken med 9 små retter. 9 værker er meget at bearbejde på sådan en aften selvom de kun varer 10 minutter.

Jeg er vild med hvordan de billedkunsteriske værker pludslige åbner sig op for en, og jeg er vild med at opleve museet “by night”. Mens jeg går rundt på museet forestiller jeg mig, at det er sådan her museet ser ud hver aften efter lukketid. Når dørerne bliver låst og publikum er gået hjem, bliver kunstværkerene vækket til live og træder ud af deres rammer.
Dette er en dejlig fantasi, som jeg vil tage i lommen og gå hjem med, sammen med mit program for “9*9*9”.

Du kan læse mere om forestillingen på Det Kongelige Teaters hjemmeside her.