Republique, 21.-31. marts
Sansemættende teater i oraklernes labyrint
Enrique Vargas’ kompagni ”Teatro de los sentidos” som skabte ”City Puzzle” forrige år på Republique, er tilbage i København med forestillingen ”Orakler”. Enrique Vargas kan sit kram og formår at lave virkelig sansemættende og ekstremt gennemførte og detaljerige interaktive forestillinger. Men hvor man i ”City Puzzle” var en lille gruppe som udforskede universet, er man nu helt alene i labyrinten.
Republiques fantastiske store rum forekommer fuldstændig uoverskueligt, når man træder ind i det. Det er omdannet til en kulsort labyrint, hvor man virkelig ingenting kan se. Man kan kun finde vej igennem labyrinten ved at lade hånden følge væggene. Der er næsten helt stille i labyrinten bortset fra et par lyde af klokker, vand der drypper og musik fra et fjernt sted dybt inde i mørket.
Før man går ind i oraklets labyrint, får man til opgave at finde et spørgsmål man søger at få besvaret, men som man ikke skal fortælle til nogen. Denne lille hemmelighed følger én igennem hele labyrinten og dermed dannes en yderst personlig ramme for forestilling. Vil jeg finde svar på mine spørgsmål i denne natmørke labyrint?
I Enrique Vargas’ labyrint er man hovedpersonen i forestillingen. Publikum bliver lukket ind en af gangen med 4 minutters mellemrum, og så må man ellers klatre, kravle og krybe sig igennem forestillingen helt på egen hånd igennem det dybe, tunge mørke. Heldigvis møder man mange orakler på sin vej, med hvert deres speciale repræsenteret af et tarotkort: døden, djævlen, de elskende, den ensomme, den hængte mand, dommen osv.. Ikke alle orakler er lige venlige, og ikke alle orakler vil dig det bedste.
Kulturshot betragter sig selv som en rimelig hardcore teaterforbruger af de københavnske scener, også når det kommer til interaktivt teater, men blev alligevel hunderæd. Kulturshot var ved at gyse, da man midt i labyrinten pludselig opdager at den noget sleske, hemmelighedsfulde og drilagtige lille mand som ville lægge arm med en på et værtshus, faktisk er djævlen i egen person – og kan man nu også stole på ham? Heldigvis er der kun én vej igennem labyrinten, og så må man se frygten i øjnene og begive sig videre ud i mørket.
Men det er en skøn uhygge! Det er dejligt netop ikke hele tiden at blive pusse nusset omkring, for at performerne kan sørge for at du føler dig tryg og gerne vil lege med. Når først du er i labyrinten har du alligevel ikke noget valg. Der er der kun én vej fremad, og så må du tage stilling til de folk du møder, venlige eller ej. ”Orakler” foregår i et 1900-tals, sigøjnerlignede univers, fyldt med spåkoner og seere, og drilagitge og snuskede personligheder. Derudover tager “Orakler” udgangspunkt i tarotkorts mystik og mytologi, og bruger spirefrø som metaforer for de spørgsmål som vokser og vokser inde i det store teaterrum.
”Orakler ”er et sanseteater, og det er en udforskning af et helt fantastisk og virkelig, virkelig gennemført univers. Derfor vil kulturshot helst ikke afsløre for meget, andet end at du får brugt alle sanser, både ører, øjne, næse, mund og hele din krop og følelsesregister. Og måske er du så heldigt at finde svar på dit spørgsmål.
Læs mere om forestillingen ”Orakler” og “Teatro de los sentidos”.
(FOTO: Javier Garcia)
